Af - 01/05-14 16:35; Opdateret: 02/05-14 09:42

Kræftens Bekæmpelse: Kræft holder ikke fri 1.majKræftens Bekæmpelse: Kræft holder ikke fri 1.maj

Kræftpatienter landet over kunne i dag enten ikke komme i gang med eller fortsætte deres livreddende stråle- eller kemoterapeutiske behandlinger. En række onkologiske afdelinger holder nemlig 1.maj.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

- Hvis hospitalers kræftbehandlinger ellers er til for patienternes skyld, må konsekvensen værre, at de naturligvis også holder åbent 1.maj, kritiserer en vred og utilfreds, direktør for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen overfor Metroxpress.

Én af dem, der i dag mødte lukkede døre i morges, er 56-årige Rene Simmel, som ellers i dag var indkaldt til undersøgelse og samtale om eventuel akut kemo-behandling på Herlev Sygehus.
Den københavnske kræftpatient skulle i morges hentes af en sygetransport i sit hjem, da han var for syg til at tage af sted selv, men transporten kom aldrig.
”Jeg blev ikke hentet. Ingen telefoner på afdelingen blev taget. Omstillingen kunne fortælle, at 'afdelingen er lukket i dag',” skriver han på sin Facebook.

Herlev Hospital har i dag efter Metroxpress offentliggørelse af det mislykkede forløb taget personlig kontakt til Rene Simmel.

Men Herlev hospital er langt fra det eneste sted, hvor afdelinger enten skærer ned på deres aktiviteter eller lukker helt ned i anledning af 1. maj.

Odense Universitetshospital har heller ikke åbent for kræftbehandling i dag, mens Aarhus Universitetshospital kører med "en vis reduktion i antallet af ambulante patienter til kontrol".

- Kræft holder jo ikke fri 1.maj. Tværtimod så udvikler den sig, så står man som kræftpatient til at skulle have sine behandlinger i dag, så skal hospitalerne også være åbne og behandle. Man skal under ingen omstændigheder lukke ned 1.maj, men behandle i de kontinuerlige forløb, som behandlingerne kræver, siger Leif Vestergaard Pedersen, der på det skarpeste opfordrer hospitalerne til at tilrettelægge personalets fridage bedre:

- Vi må frem til en situation, hvor hospitalerne i deres organisering af personalet også tager hensyn til patienternes behandlingsbehov, siger Leif Vestergaard Petersen.

Akut kræftpatient ventede forgæves: Hospitaler lukker ned 1. maj
Akut kræftpatient ventede forgæves: Hospitaler lukker ned 1. maj


LÆS OGSÅ: Akut kræftpatient ventede forgæves: Hospitaler lukker ned 1. maj

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx