27/03-18 12:13

Det bliver lettere at være skilsmissebarn med ny aftaleDet bliver lettere at være skilsmissebarn med ny aftale

Ny familieretlig aftale lykkes med at sætte skilsmissebørns behov i centrum, mener Børns Vilkår og Red Barnet.

storybild

Et enigt Folketing har tirsdag præsenteret en ny skilsmisseaftale. Både Børns Vilkår og Red Barnet er begejstrede. Scanpix/Rune Evensen/arkiv

København. Det bliver lettere at være skilsmissebarn fremover.

Det vurderer både Børns Vilkår og Red Barnet, efter at et enigt Folketing tirsdag har præsenteret en ny skilsmisseaftale.

- Samlet set er vi virkelig begejstrede. Aftalen løser på et vidensbaseret grundlag en række af de problemer, der er i det nuværende skilsmissesystem, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

- Det afgørende er nu, hvordan systemet kommer til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, bliver det fremover lettere at være barn i en skilsmissefamilie, siger han.

Men der er flere elementer i aftalen, som Børns Vilkår bakker op om, men som også vil kunne skabe nye udfordringer.

Eksempelvis kan enige forældre fremover dele barnets bopæl mellem sig. De vil hver modtage halvdelen af børne- og ungeydelser.

- Det er en naturlig modernisering at dele økonomien lige over. Men det kræver, at forældrene har gode aftaler om, hvem der betaler hvad. Ellers kan det give anledning til mange konflikter, hvor barnet kommer i klemme, siger Rasmus Kjeldahl.

Han mener desuden, at det er afgørende, at dommerne bliver tilstrækkeligt godt klæde på til at tale med børnene i forbindelse med skilsmissesager.

Generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, er også begejstret for den nye familieretlige aftale.

- Det er positivt, at man fremadrettet vil have fokus på hurtigt at identificere de skilsmisser, der kan være særligt belastende for de involverede børn, og at man i det hele taget vil vægte barnets ret til trivsel og beskyttelse over alle andre hensyn, siger han i en pressemeddelelse.

Han mener, at det vigtigste fremadrettet er, at det nye system får de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formand efter kontroversiel aftale:...
bt.dk
Verdens eneste 'tropiske isbjørn' er død
bt.dk
Stjernen fortæller om rædselsaften:...
bt.dk
Hvorfor dræbte han 10 uskyldige med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx