Af Ritzau - 25/04-17 16:32; Opdateret: 25/04-17 18:13

Minister: Selvstændige har brug for nye dagpengereglerMinister: Selvstændige har brug for nye dagpengeregler

Regeringen indkalder til forhandlinger om nye dagpengeregler for selvstændige. Aftalen forventes om en måned.

storybild

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil lave et mere fleksibelt dagpengesystemet til selvstændige. Han håber på en bred politisk aftalen om en måneds tid. Arkivfoto (Billede: Scanpix/Thomas Lekfeldt)

Selvstændige, freelancere og honorarlønnede har brug for mere moderne dagpengeregler.

Det mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der tirsdag har fået overrakt en række anbefalingerne til nye dagpengeregler for selvstændige. Arbejdsgruppen er nedsat af regeringen.

Ministeren forventer, at der kan lande en politisk aftale inden for en måneds tid. Han håber på bred politisk opbakning og regner med, at aftalen kommer til at læne sig op ad anbefalingerne.

- Det er vigtigt, fordi vi står over for et arbejdsmarked, der har brug for en mere moderne lovgivning for de selvstændige i forhold til dagpengesystemet, siger han.

Arbejdsgruppen har igennem det seneste år arbejdet på de nye anbefalinger, hvor også arbejdsmarkedets parter har deltaget.

I det nye dagpengesystem skal selvstændige, freelancere og honorarlønnede i højere grad sidestilles med lønmodtagere.

I den nye model skal det ikke længere være personen, der defineres som selvstændig eller lønmodtager. Det bliver derimod personens "aktiviteter".

På den måde kan en selvstændig, der bliver ledig, både registrere timer tjent i egen virksomhed og eksempelvis timer tjent som lønmodtager eller honorarlønnet og optjene dagpenge. Det er ikke muligt i dag.

Selv mener ministeren, at anbefalingerne kommer til at gøre en stor forskel på fremtidens arbejdsmarked, hvor flere eksempelvis vil have både et deltidsjob og arbejde freelance.

- Det kommer til at gøre en stor forskel, fordi hovedbudskabet er, at man tager hensyn til et arbejdsmarked, som nu ser anderledes ud, end det har gjort historisk.

- Det er helt afgørende, at vi går styrket ind i den fremtid, der møder os, siger Troels Lund Poulsen.

I LO, der er hovedorganisation for 17 fagforbund, kalder næstformand Ejner K. Holst det for en sikring af den danske model.

- Det er et fremskridt, fordi vi får et dagpengesystem, som er klar til at tage imod det arbejdsmarked, der er på vej, hvor man kan være ansat på mange måder, siger han

Anbefalingerne for selvstændige kommer i kølvandet på det dagpengesystem for lønmodtagere, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i efteråret 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx