Af Ritzau - 21/01-17 11:32; Opdateret: 21/01-17 11:50

Kvinde-demonstration: Trump taler nedladende om kvinderKvinde-demonstration: Trump taler nedladende om kvinder

Lørdag afvikles demonstrationen "Women's March" i København og mere end 600 andre byer verden over.

storybild

I mange byer verden over afholdes lørdag demonstrationer under titlen "Women's March". Her er det i den australske by Sydney. (Billede: Reuters/Stringer)

Kvinders og minoriteters rettigheder er under pres. Det mener Amnesty International Danmarks generalsekretær, Trine Christensen.

Derfor er organisationen med til at organisere demonstrationen "Women's March" fra den amerikanske ambassade i København til Christiansborg lørdag eftermiddag.

- Vores besked til marchen er, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, lige som rettigheder for alle andre mennesker er det. Alle de her grupper skal ses som en del af samfundet, og deres rettigheder må ikke udhules, siger hun.

Demonstrationen er en udløber af en større march i den amerikanske hovedsted, Washington DC. Demonstrationerne forventes ifølge Amnesty at være spredt til omkring 615 forskellige byer verden over lørdag.

Demonstrationerne er især vendt mod Donald Trump, der fredag tiltrådte posten som USA's præsident.

- Problemet er den måde, Donald Trump har talt nedladende om kvinder, homoseksuelle, transpersoner, migranter og mange andre.

- Retorikken i sig selv er vigtig. De signaler, de øverste politikere sender, betyder meget for, hvordan befolkningen opfatter de mere marginaliserede og sårbare grupper, siger Trine Christensen.

Spørgsmål: Men Trump har også talt for at ville beskytte homoseksuelle efter massakren mod en klub for homoseksuelle i Florida. Er der ikke også noget positivt at hente?

- Helt klart. I det tilfælde var han hurtigt ude og kommentere.

- Det her er i mindre grad en demonstration mod Donald Trump. Det er mere en demonstration, der skal fokusere på, hvad vi ønsker at se: Inklusion hele tiden for alle mennesker, siger hun.

Generalsekretæren frygter samtidig, at Trump vil udhule rettigheder for flere grupper i det amerikanske samfund. Eksempelvis ved at udnævne nye dommere til den amerikanske højesteret, der er modstandere af fri abort.

Det er aktivister fra både Danmark og USA samt Amnesty, der arrangerer marchen, der starter klokken 14 foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx