Af - 23/01-17 11:10; Opdateret: 23/01-17 13:26

Togtrafik indstillet efter mystisk ligfundTogtrafik indstillet efter mystisk ligfund

Lokal togtrafik er indstillet efter fundet af lig i morges.

OPDATERING: Lokaltog A/S oplyser klokken 13.26, at togene kører igen på Lille Nord.


Der kører i øjeblikket ikke tog mellem Kvistgård og Fredensborg i Nordsjælland.

Det skyldes, at der kort efter klokken seks i morges blev fundet et lig på Langerød station, der ligger på jernbanestrækningen, ‘Lille Nord’ mellem Hillerød og Helsingør.

Liget blev opdaget af en togfører, der alarmerede alarmcentralen klokken 06.08, hvorefter politiet hastede til stedet. Her blev den omkomne erklæret død.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis har lokomotivføreren fortalt politiet, at liget tilsyneladende var forkullet, og at der omkring liget var tydelige spor af brandbar væske.

Det kan pressekoordinator i Nordsjællands Politi, Henrik Suhr dog ikke bekræfte over for metroxpress.

Nordsjællands Politi oplyser, at et større område er afspærret og at der er iværksat undersøgelser.

Der er nu indsat busser på togstrækningen, så længe togdriften er indstillet.

Metroxpress følger sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx