Af Ritzau - 06/12-16 15:43

Danica åbner for milliardinvestering i veje og broerDanica åbner for milliardinvestering i veje og broer

Et af Danmarks største pensionsselskaber er åben for at hjælpe staten med store infrastrukturprojekter.

storybild

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har foreslået, at private skal investerer i veje og broer. Det er Danica Pension parat til. Tre til fem milliarder kroner, er selskabet parat til at investerer, hvis man kan finde det rette projekt. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Når fremtidens broer, veje og tunneler skal bygges, skal staten i højere grad sætte sig på bagsædet og lade private aktører stå i spidsen.

Det fastslog transportminister Ole Birk Olesen (LA) mandag. Og forslaget bliver positivt modtaget af pensionsselskabet Danica, der med 600.000 kunder er et af Danmarks største.

- Det er en utroligt interessant investeringsmulighed for pensionsopsparere, siger Anders Hjælmsø Svennesen, der er direktør i Danica Pension.

- Er der tale om en god trafikeret motorveje eller en havnetunnel i København, så er det nogle projekter, hvor vi vil kunne komme med store beløb, siger han.

Anders Hjælmsø Svennesen understreger, at meget afhænger af, hvilke projekter der udvælges. Er det et meget trafikeret stykke motorvej, vil pensionsselskabet have en stor tryghed for investeringen:

- Så vil vi være klar til at investere tre til fem milliarder kroner. Er det med høj risiko, så kan vi ikke investere ligeså meget i det, siger Anders Hjælmsø Svennesen.

- Men er der tale om klassisk infrastruktur som Hillerødmotorvejen eller Sydmotorvejen, hvor man skal bygge og drive det, og der bliver betalt en leje, så er det et mere obligationslignende projekt, og så vil vi kunne lægge store beløb, tilføjer han.

Danicas samlede pensionsformue er på 380 milliarder kroner med næsten 30 milliarder kroner i årlige indbetalinger.

Ole Birk Olesen holdt mandag møde med en række pensionsselskaber og kommuner om sagen.

På mødet lød det fra de private aktører, at de er parate til at gå med i OPP-projekter, hvis det er en god forretning.

Men det vil også være en god forretning for staten, mener Anders Hjælmsø Svennesen.

Ud over, at staten ikke risikerer at overtræder reglerne for underskud på offentlige budgetter, hvis man bruger private penge, så peger han også på fordele i bygge- og driftsfasen:

- Når det er et privat selskab, så ser man ofte, at det blive drevet mere effektivt, siger Danica-direktøren.

Transportministeren har foreslået tre konkrete projekter, der muligvis kan blive til virkelighed via OPP.

Det drejer sig om en havnetunnel i København, en tredje Limfjordsforbindelse og en forbindelse ved Randers Fjord. Alle tre projekter kunne potentielt være interessante for Danica Pension, siger Anders Hjælmsø Svennesen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Irriteret Magnussen havde ingen ord:...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx