Af Bo Norström Weile,Thomas Ambrosius - 16/08-17 06:44

Kim Walls telefon er vigtig brik i opklaringenKim Walls telefon er vigtig brik i opklaringen

På femte døgn er den kvindelige, svenske journalist Kim Wall, 30 år, sporløst forsvundet, efter hun torsdag aften i sidste uge stævnede ud fra Københavns Havn i ubåden 'Nautilus' sammen med ubådsbygger Peter Madsen. Nu forsøger svensk politi at bistå dansk politi med opklaringen ved at lokalisere Kim Walls telefon ud fra logning på telemaster.

storybild

Den svenske journalist Kim Wall og ubådsbygger Peter Madsen på 'UC3 Nautilus' i Københavns Havn torsdag aften. (Billede: PETER THOMPSON)

Det oplyste svensk politi på et pressemøde tirsdag formiddag.

»Det er normalt, når man har med en forsvunden person at gøre, at man kigger på, hvor personens telefon lokaliserer sig. Og i den svenske del af efterforskningen har vi kigget på Kims telefon og forsøgt at kortlægge, hvor den har været,« siger Mattias Sigfridsson, kriminalkommissær hos Malmø politi og efterforskningsleder af sagen på den svenske side, til BT.

Han tilføjer, at han ikke kan oplyse noget om, hvor eller hvornår der sidst er blevet logget signal fra Kim Walls telefon.

»Det er alt sammen oplysninger, som er en del af efterforskningen, og derfor kan jeg ikke komme yderligere ind på det.«

Politiet får imidlertid mere end vanskeligt ved at få brugbare spor ud af eventuelle lognings-data fra Kim Walls telefon, siger It-sikkerhedskonsulent Christian Panton:

»Bare det at være inde i en ubåd betyder, at signalet fra en mobiltelefon svækkes markant. Hvis ubåden dykker ned, er det endnu værre. Saltvand har en ekstremt dæmpende effekt på mobilsignalet. Bare telefonen er under få centimer saltvand, er der ikke længere dækning, som logges,« siger han.

Hvis Kim Wall har forsøgt at sende en sms eller ringe fra sin mobiltelefon, mens ubåden har været neddykket, er opkald og sms'er ifølge Christian Panton altså ikke gået igennem.

Selv hvis Nautilus på intet tidspunkt har været neddykket, vil det være uhyre vanskeligt at kortlægge ubådens rute ud fra mobilmast-logninger.

Tidligere retssager, der har inddraget mobillogning som bevismateriale, har vist, at logningen er sprunget over 30 kilometer i forhold til, hvor vedkommende rent faktisk opholdt sig, påpeger It-sikkerhedskonsulenten over for BT.

»Såfremt Kim Walls telefon allerede er blevet fundet eller bliver fundet af politiet, vil det være meget vanskeligt - tæt på umuligt - at få informationer ud af telefonen, hvis den har været udsat for havvand,« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx