Af Ritzau - 19/12-16 12:55; Opdateret: 19/12-16 13:15

Betjent skrev frækt med sigtets kone: - Jeg blev smigretBetjent skrev frækt med sigtets kone: - Jeg blev smigret

En betjent nægter at have misbrugt sin stilling, da han sendte nøgenbilleder til varetægtsfængslets kone.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Scanpix)

12 mms-beskeder, 37 opkald og mere end 1000 sms-beskeder. Det sendte en 48-årig betjent til en kvinde, som var ægtefælle til en varetægtsfængslet i en stor narkosag.

Betjenten er i Retten i Roskilde mandag, hvor han er tiltalt for at have misbrugt sin stilling som politimand.

Han nægter sig skyldig. Hun havde selv lagt op til at skrive frække beskeder, forklarer han i retten:

- Jeg er tiltrukket af hende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun er forelsket i mig, for det siger hun.

- Jeg bliver smigret, fordi hun er en smuk pige, siger han og forklarer, at hun var den første af de to til at komme med komplimenter.

Betjenten havde til opgave at kontakte kvinden for at fortælle, at hendes mand var anholdt i en stor narkosag.

Desuden var betjenten med til at planlægge flere af kvindens besøg hos manden, der var varetægtsfængslet.

I retten bruger anklager Line Scharf mere end en time på at læse nogle af de mange beskeder op, som blev sendt mellem betjenten og kvinden fra maj til november 2014.

Beskederne fra betjenten blev sendt fra en telefon, som han både kunne bruge i tjenesten og privat.

I begyndelsen handler beskederne om at aftale besøg hos kvindens mand i fængslet. Men senere begynder de at skrive frem og tilbage om, hvordan de kan lide at have sex.

Desuden sender betjenten flere billeder af sin penis og bare overkrop. Kvinden sender også billeder til betjenten, hvor man kan se hendes bare mave.

Den unge kvinde forklarer, at hun følte sig forpligtet til at sende frække beskeder.

- Jeg følte mig presset, fordi det ellers kunne have en negativ virkning på min mands dom, siger hun.

Ifølge betjenten havde han ingen indflydelse på, hvordan mandens narkosag ville falde ud, da han ikke var efterforsker. Han havde heller ikke mulighed for at give flere besøg i fængslet.

Der ventes at falde dom i sagen mandag eftermiddag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx