Af Ritzau - 04/07-17 13:10

DF kræver folkeafstemning om banksamarbejdeDF kræver folkeafstemning om banksamarbejde

Danskerne skal stemme om at gå med i EU's bankunion, mener DF's EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

storybild

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, kræver en folkeafstemning, før danskerne går med i EU's bankunion. (Billede: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen/scanpix)

Danskerne skal stemme ja ved en folkeafstemning, før Danmark kan deltage i EU's bankunion.

Det kræver Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

- Danskerne har to gange stemt nej til at gå med i euroen: Først i 1992 og siden i 2000, siger Kenneth Kristensen Berth.

- Så danskerne har sendt et ret kraftigt signal om, at de ønsker ret kraftige hegnspæle om den økonomiske del af samarbejdet i EU.

Justitsministeriet afviser, at danskerne skal til folkeafstemning om banksamarbejdet. Danmark afgiver ikke suverænitet efter grundlovens §20. Den udløser en folkeafstemning, hvis der ikke er 5/6 flertal i Folketinget.

- Uanset Justitsministeriets vurdering af, om der er tale om suverænitetsafgivelse eller ej, så mener vi, at danskerne bør høres i denne sag, siger Kenneth Kristensen Berth.

Han hæfter sig ved, at EU-modstanderne er styrket i Folketinget. Her er Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet EU-modstandere eller EU-skeptikere, påpeger han.

- De EU-kritiske partier er styrket. Det bør afspejle sig, når det drejer sig om folkeafstemning eller ikke folkeafstemning, siger Kenneth Kristensen Berth.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bad tirsdag et udvalg vurdere dansk deltagelse i EU's styrkede banksamarbejde. Udvalget skal senest være færdig med sin rapport i efteråret 2019.

Danmark taber penge på at gå med i EU's banksamarbejde, mener Kenneth Kristensen Berth.

- Jeg vil aldrig anbefale danskerne at indtræde i EU's bankunion. Der er elementer af kollektiv hæftelse. Det kan ikke komme Danmark til gavn med en veldreven banksektor, siger DF's EU-ordfører.

- Vi kommer til at betale regningen for nogle lande, som ikke kan klare tingene selv.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
Irriteret Magnussen havde ingen ord:...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
BT's karakterbog: 'Nej, nej, nej, en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx