Af Ritzau - 15/03-17 12:07

DF: Danskere bør kun være statsborgere i DanmarkDF: Danskere bør kun være statsborgere i Danmark

Dansk-tyrkere må vælge mellem Danmark eller Tyrkiet, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

storybild

Unge tyrkiske kvinder vil bestemme selv. Her ses Cemile, Serpil, Canan, Semra, Hacer og Sipel. 21-årige Hacer er gift med sin fætter efter eget ønske. Canan og Cemile på 17 og 16 år vil uddannes som politibetjent, og giftes med dansk-tyrkiske mænd, der taler ordentligt dansk. Dansk-tyrkere må vælge mellem dansk eller tyrkisk statsborgerskab, mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen. (Billede: Scanpix/Jørgen Jessen)

Danske statsborgere kan ikke tjene to herrer. Derfor må dansktyrkere vælge mellem Danmark eller Tyrkiet.

Det siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

- Mentalt fastholder man tyrkerne i at befinde sig i en anden virkelighed, end de er en del af. Hvis man bor her med dansk statsborgerskab, så indgår man i en dansk virkelighed, mener Søren Espersen.

Udmeldingen kommer i forlængelse af en diplomatisk krise mellem Tyrkiet og flere EU-lande.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har kaldt Holland og Tyskland "nazister" og "fascister". Landene har afvist valgmøder blandt tyrkiske vælgere og stoppet tyrkiske ministre. Danmark har efterfølgende udskudt et tyrkisk statsbesøg.

Før folketingsvalget i 2015 ville Søren Espersen give stemmeret til nogle af 135.000 udlandsdanskere. Mange bor i Sverige, men arbejder i Danmark.

- Når man har et dansk pas i hånden, dansk indfødsret og ret til at flytte tilbage til landet, så synes jeg også, det er rimeligt, at man kan komme til at stemme, sagde Søren Espersen i juni 2015 til DR Nyheder.

Men det er kun danske statsborgere, påpeger DF's udenrigsordfører.

- Grundloven gør, at man ikke kan stemme, når man har en fast bopæl udenfor Riget. Det var jeg selv ramt af, mens jeg boede i Storbritannien. Jeg kunne hverken stemme til britiske eller danske valg, siger Søren Espersen.

- Mange bor i Sverige og kan ikke stemme. Men de har kun ét statsborgerskab. Med indførslen af dobbelt statsborgerskab har man skabt en masse rod. Det bliver værre end dét, vi har set nu.

Dermed bliver Danmark en del af tyrkiske stridigheder. Flere tyrkiske friskoler er lukket, fordi forældrene har fjernet børn efter kupforsøget i Tyrkiet, påpeger DF's udenrigsordfører.

- Det er jo helt forrykt i vores øjne, siger Søren Espersen.

Dansk-tyrkere må frasige sig deres tyrkiske statsborgerskab, mener han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx