Af Ritzau - 10/05-17 05:01

Regionerne vil have sygehusene ud af økonomisk benlåsRegionerne vil have sygehusene ud af økonomisk benlås

Effektivitetsjagten i sygehusvæsnet skader både patienter, ansatte og økonomi og skal væk, mener regionerne.

storybild

Regionsformand Bent Hansen (S) vil både af med uhensigtsmæssige effektivitetskrav samt have et markant løft af sygehusøkonomien. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Det omstridte krav om øget vækst hvert eneste år på to procent i sundhedsvæsnets skal væk.

Sådan lyder den klare besked fra Danske Regioner, når økonomiforhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for 2018 starter torsdag.

- Patientforeninger, læger, sygeplejersker og regionerne har længe klart sagt, at kravet ikke gavner hverken patienter eller personale og giver et forkert fokus på økonomien, siger regionsformand Bent Hansen (S).

Det skyldes, at nogle former for behandling udløser flere penge end andre.

- For eksempel udløser det ti gange flere penge, når man indlægger folk, uanset at den sundhedsfagligt bedste beslutning måske var en ambulant behandling.

- Men vælger personalet den ambulante behandling, så skal de på afdelingen spare andre steder. Det er jo ikke en fornuftigt udnyttelse af ressourcerne, siger Bent Hansen.

Folketinget stemte tirsdag om to forskellige forslag om at stoppe kravet om to procents årlig produktivitetsstigning. Men ingen af dem blev vedtaget.

I stedet blev det besluttet, at regeringen skal undersøge, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring. Og komme med forslag til bedre styring fremover.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen sagde for nylig, at toprocentskravet ikke længere er den rigtige måde at styre sygehusene på.

Men ifølge sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er det nødvendigt først at undersøge, hvad der skal sættes i stedet.

- Vi er bange for at ikke at have styr på tingene, og det er vi nødt til, når vi taler om så store milliardbudgetter, siger han.

Regionernes formand peger på, at sundhedsvæsnet er under stigende pres som følge af en stadigt større aldrende befolkning.

- Nu bliver de store årgange i samfundet over 70 år. Det kan betyde, at udgifterne til sundhedsvæsnet alene af den grund stiger med mindst en milliard kroner om året.

- Sidste år fik I tilført 200 millioner kroner ved økonomiforhandlingerne. Er det tilstrækkeligt i år?

- Nej, det er det langt fra. Alle politiske partier siger, at de prioriterer sundheden højt, så det forventer jeg udmønter sig i cool cash, når vi sidder ved forhandlingsbordet, siger Bent Hansen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx