Af BIRGER A. ANDERSEN - 17/05-17 13:22

Kvinde fandt sin søster voldtaget: - Hun ligger på maven, og hun er helt blodigKvinde fandt sin søster voldtaget: - Hun ligger på maven, og hun er helt blodig

»Hun er helt forslået. Hun ligger på maven, og hun er helt blodig i ansigtet og har ridser på ben og arme. Hun har også blod på bagdelen. Hun har kun en sko på.«

storybild

(Billede: Scanpix)

»Hun er helt forslået. Hun ligger på maven, og hun er helt blodig i ansigtet og har ridser på ben og arme. Hun har også blod på bagdelen. Hun har kun en sko på.«

Sådan lød den rystende melding, som en søster til en voldtaget og stærkt mishandlet kondiløber 16. august sidste år med gråd i stemmen kunne fortælle politiets vagtcentral i København.

Sammen med blandt andre kondiløberens kæreste havde søsteren og hendes øvrige familie i timevis ledt efter den forsvundne kvinde, som ikke var vendt tilbage efter en løbetur tidligt om morgenen.

Det oplyste anklageren, da nævningesagen mod en 30-årig mand fra Grønland onsdag formiddag begyndte i Københavns Byret. Den tiltales kræves idømt forvaring for den blodige voldtægt og drabsforsøg mod kondiløberen.

Ved den indledende forelæggelse af sagen afspillede anklageren blandt andet det første alarmopkald, som kondiløberens kæreste allerede kl. 06.58 foretog til politiets servicecenter.

Anklager kræver forvaring for drabsforsøg på kondiløber
Anklager kræver forvaring for drabsforsøg på kondiløber

»Jeg leder efter min kæreste. Hun gik en morgentur for et par timer siden og jeg ved, at hun har en eksamen kl. 9, så det undrer mig meget, at hun ikke er kommet hjem,« fortalte kæresten blandt andet.

Politiet anbefaler ham i første omgang at forsøge at kontakte hospitalernes patientoplysning, som han får oplyst nummeret til.

»Hvis hun ikke er dukket op inden for 24 timer, må vi lave en eftersøgning - men når hun er over 18 år, har man jo lov til at blive væk, hvis man vil,« forklarer politiet.

Derfor må familien i første omgang nøjes med selv at lede efter den forsvundne kvinde, og først omkring kl. 15 bliver hun fundet af bl.a. søsteren i det buskads, hvor voldtægten og overfaldet havde fundet sted.

På det tidspunkt lå hun afklædt, bevidstløs og underafkølet i det buskads, hvor voldtægtsoverfaldet havde fundet sted.

Den tiltalte er ved nævningesagens start iklædt en blå sportsbluse, løsthængende lyse bukser, der stumper under knæene, samt blå kondisko. Han tog ved retsmødets start plads i vidneskranken, gav hurtigt hånd til den kvindelige, grønlandske tolk og undgik omhyggeligt at se ned på den voldtagne kvindes familie og pårørende, som har taget plads på tilhørerrækkerne bag de fremmødte journalister.

Den 38-årige kvinde blev tirsdag 16. august sidste år overfaldet på Østerbro i København. Kvinden blev fundet liggende ved Sporsløjfen, der ligger ved banelegemet ved Nordhavn og sportsklubben B93's udendørs træningsanlæg omkring kl. 15, efter at hun var blevet slået ned og udsat for fuldbyrdet voldtægt i de tidlige morgentimer.

At hun overlevede den brutale voldtægt og mishandling, kan hun takke sine pårørende for, som ledte efter hende. Da kvinden blev fundet omkring ni timer efter det blodige sex-overfald, var hun bevidstløs, forfrossen og med meget lav puls. Allerede den følgende nat blev en nu 30-årig mand af grønlandsk afstamning anholdt i sagen. Han var i København i forbindelse med hospitalsbehandling.

Han nægter sig skyldig, men en dommer i Københavns Byret vurderede allerede ved grundlovsforhøret i august sidste år, at politiets materiale mod ham på det tidspunkt var tilstrækkeligt belastende til, at han skulle varetægtsfænsles. Det har han været siden. Han var ved anholdelsen især belastet af billeder fra overvågningskameraer i området samt teleoplysninger fra kvindens mobiltelefon, som blev stjålet i forbindelse med overfaldet og siden fundet i en busk.

Siden har politiet også fået foretaget en række dna-undersøgelser af blandt andet det blod, der blev fundet på hans tøj ved anholdelsen natten efter voldtægten, af dna-materiale på hans penis-skaft og fra den voldtagne kvinde.

Ifølge anklageskriftet blev offeret trukket ind i et buskads, hvor den 30-årige tiltvang sig samleje med hende. Ifølge tiltalen forsøgte gerningsmanden i forbindelse med voldtægten også at dræbe den 38-årige kondiløber, 'idet han ved ved vold i form af slag, spark og/eller tramp samt kvælning med snor eller ved stramning af hendes krave omkring halsen påførte hende sådanne læsioner på hovedet og halsen, at hun var i livsfare'.

Bagefter blev det forslåede, afklædte og bevidstløse offer efterladt af gerningsmanden, men hendes liv blev reddet, da hendes pårørende omkring ni timer senere fandt hende liggende hjælpeløs og i livsfare - både på grund af de alvorlige læsioner og underafkøling.

Voldtaget kondiløber vågner efter 14 dage i koma
Voldtaget kondiløber vågner efter 14 dage i koma

Anholdt for råt overfald på kondiløber sigtes for drabsforsøg
Anholdt for råt overfald på kondiløber sigtes for drabsforsøg

Udover voldtægt af særlig farlig karakter og drabsforsøg er den grønlandske mand også tiltalt for vold mod tjenestemand i funktion. Ifølge anklageskriftet slog han om aftenen 20. oktober sidste år som varetægtsfængslet i Vestre Fængsel i København en tjenestegørende fængselsbetjent to gange med knytnæve i brystet.

Anklageren vil i nævningetinget i Københavns Byret nedlægge påstand om, at den 30-årige tiltalte idømmes forvaring - altså fængsel på ubestemt tid. Det vil i givet fald betyde, at han ikke ved, hvor længe han efter dommen skal sidde indespærret, inden en dommer på et tidspunkt evt. kan godkende hans løsladelse efter en konkret vurdering.

Forvaring betragtes som lovens strengeste straf i Danmark, og bruges i sjældne tilfælde ved grove personfarlige forbrydelser, når gerningsmanden vurderes at »frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed«.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx