Af - 20/01-15 21:38; Opdateret: 20/01-15 22:02

Ord-forvirring: Tre ud fire vælgere forstår ikke dette ordOrd-forvirring: Tre ud fire vælgere forstår ikke dette ord

En ny undersøgelse viser, at 73 procent af danskerne ikke forstår, hvad 'arbejdsudbuddet' betyder, og tror, at det betyder, at der kommer flere job.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Dresling Jens)

Et af polikernes foretrukne ord bliver opfattet helt galt af de danske vælgere. Tre ud af fire ved ikke, hvad det betyder, og selv blandt de højtuddannede tager 66 procent fejl.

Arbejdsudbuddet betyder ikke, at der kommer flere arbejdspladser. Snarere tvært imod.

Det viser en ny analyse, der er blevet foretaget af tænketanken Cevea, skriver Danmarks Radio.

Når man som politiker vil øge 'arbejdsudbuddet,' siger man faktisk, at flere arbejdstagere skal ud på arbejsmarkedet, eller at de, der allerede er der, skal arbejde endnu mere. Det drejer sig altså ikke om, at der bliver skabt flere arbejdspladser.

Redaktør: Politik handler for meget om vindere og tabere
Redaktør: Politik handler for meget om vindere og tabere

En ekspert fra Københavns Universitet mener, at politikerne, og deres vælgere, taler forbi hinanden,

- Regeringen laver politik, som i den grad bygger på et begreb som at øge "arbejdsudbuddet". Det har været et nøglebegreb i deres økonomiske politik, men man har kritikløst overtaget det fra økonomerne, og det store befolkningsflertal forstår det overhovedet ikke, siger Christian Kock til DR, og tilføjer at de folkevalgte ligeså godt kunne sige, at der skal være flere arbejdssøgende. Det ville være lettere.

Tænketankens analyse viser, at 67 procent af de adspurgte vil have en politik, der skaber flere job. Og de samme vælgere tror, at det er det, som politiker-termet egentlig betyder.

Danske politikere indrømmer: Vi er nogle svin overfor hinanden
Danske politikere indrømmer: Vi er nogle svin overfor hinanden

Et eksempel på at øge arbejdsudbuddet var for eksempel dengang, da man gerne ville have danskerne til at arbejde 12 minutter længere om dagen.

Folketingsmand, og medlem af Finansudvalget, Jacob Jensen, erkender, at der kan være en forståelseskløft imellem vælgere og politikere.

- Vi skal hele tiden bestræbe os på at bruge formuleringer, som den helt almindelige dansker forstår. Der skal meget lidt til, før der går Christiansborg-retorik i den. Vi skal huske på, at det ikke altid er hinanden på Christiansborg, vi taler til, men i særdeleshed den danske befolkning, siger Jacob Jensen til DR.

Han fremhæver Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten og Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som gode eksempler på politikere, der taler i sprog, som mange danskere kan forstå.

LÆS OGSÅ: TV: Åh Gud, det er mor! Her afbryder hun tv-show og skælder sine sønner ud

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx