Af Ritzau - 31/12-16 16:55; Opdateret: 31/12-16 17:36

Butikskæde tilbagekalder skaldyr: Orm fundet i østersButikskæde tilbagekalder skaldyr: Orm fundet i østers

Der er fundet en ukendt type orm i et parti franske østers, advarer supermarkedskæden Coop.

storybild

Der er konstateret orme i to østers fra et parti af franske østers. (Billede: Free/Colourbox)

Østers serveret med et godt glas boblende champagne er en klassisk forret nytårsaften.

Men har man tænkt sig at spise franske østers fra mærket Marennes Oléron, skal man sikre sig, at der ikke er orm i, inden man slubrer skaldyret i sig.

Supermarkedskæden Coop advarer nemlig om risiko for orm i et parti østers af samme mærke, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Skaldyrene er blevet solgt i Coop-butikker - herunder Kvickly - i pakker med tolv østers. Der er fundet orm i to østers i partiet.

Fødevarestyrelsen ved ikke, hvilken orm der er tale om, men fraråder, at man spiser østersen, hvis man er så uheldig at finde en orm.

Selv om østersen er en eftertragtet nytårsspise, er der stadig mange, som spiser torsk nytårsaften. Også hummer og sushi er blevet populært, når det nye år skal fejres.

Østersen lever blandt andet langs Vesteuropas kyster fra Vestnorge til Middelhavet, hvor den som regel findes på lavt vand.

Det kan være en svær manøvre at lirke en østers op, hvilket formentligt holder nogle fra at servere spisen.

Østerserne åbnes ved at skære musklen - som sidder i enden af skallen - over med en østerskniv, hvorefter skjoldet lirkes op hele vejen rundt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx