Af Fie West Madsen - 26/02-18 11:15

Politiet advarer: Gå ikke ud på isen!Politiet advarer: Gå ikke ud på isen!

Det er henvendelser fra borgere, der nu får politiet til at gå ud med en advarsel.

Sikker trafik i frosten

Den såkaldte 'sibiriske kulde' har for alvor ramt Danmark, og mandag morgen er mange danskere vågnet op til temperaturer omkring fem minusgrader. DMI har målt helt ned til minus ni grader i Karup, men det kan sagtens føles endnu koldere flere steder. Men selvom det er koldt, og søer flere steder kan være frosne, så skal ikke begive sig ud på dem.

Selvom det kan virke sikkert, er det nemlig langtfra tilfældet, advarer Nordsjællands Politi.

'Selvom det er frostvejr, er isen ikke sikker på nogen af søerne i Nordsjællands Politikreds. Derfor er det forbundet med stor fare at bevæge sig ud på den tynde is,' skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten, der gælder for fredag til mandag.

Nordsjællands Politi har i løbet af weekenden fået flere anmeldelser om personer, der havde bevæget sig ud på isen, og af den grund går man nu ud med en advarsel.

Der er blandt andet tale om Buresø, Slotssøen, Birkerød sø og Sjælsø.

Politiet oplyser desuden, at hvis du bevæger dig ud på isen og skulle være så uheldig at få brug for hjælp, så kan det komme til at koste dig dyrt.

'I værste tilfælde kan man blive pålagt et større erstatningskrav, hvis det er nødvendigt at rekvirere beredskabet til søredning.'

Nordsjællands Politi opfordrer borgere til at holde øje med ens respektive kommunes hjemmeside og følge politiets udmeldinger angående isen på søerne.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hovedvej flyder med gylle: 'Der...
bt.dk
Børnefødselsdag udviklede sig...
bt.dk
Palle tvunget til at aflyse: Boksere...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx