Af - 08/01-14 21:55; Opdateret: 09/01-14 13:14

Messerschmidt vrider sig efter kopi-brølerMesserschmidt vrider sig efter kopi-brøler

Morten Messerschmidt har kopieret en britisk EU-kollegas blog-indlæg og publiceret det på Facebook i st eget navn. Læs hans forklaring her.

storybild

Morten Messerschmidt (DF) leder efter en god forklaring på, hvorfor han har kopieret en britisk EU-kollegas blog-indlæg og publiceret det i eget navn på Facebook. (Billede: polfoto/arkiv)

Hvorfor fremgår det ikke, at det er din britiske EU-kollega Daniel Hannan, der har skrevet teksten, som du så har oversat og publiceret i dit eget navn?

Messerschmidt er kun 53 procent enig med sig selv
Messerschmidt er kun 53 procent enig med sig selv

- Hannan og jeg er gode kolleger og sidder i forfatningsudvalget sammen. Vi sad for tre uger siden, tror jeg, i julemåneden var det i hvert fald, og talte sammen om det der indlæg og brainstormede over sådan udviklingen. Og øh, og øh, der blev vi så enige om, at øh, at øh – eller vi talte om det, og jeg sagde så, om det var okay, at jeg brugte det, og det var fint med ham, og derfor har jeg så brugt det, og skrevet en anden del på til sidst, end det han var inde på.

Messerschmidt søger nyt job
Messerschmidt søger nyt job

Messerschmidt får karantæne fra Facebook
Messerschmidt får karantæne fra Facebook

Hvorfor fremgår det ingen steder, at det er Daniel Hannan, der har skrevet indlægget først i The Telegraph?

- Hvorfor skulle jeg skrive det?

Så dine læsere kan vide, hvem der har formuleret indlægget?

- Jeg står fuldstændig inde for budskabet. Vi er jo enige om det, og det har vi jo talt om, og så synes jeg egenlig ikke, at der var nogen grund til det. Man lader sig jo inspirere af mange ting. Og øh, og øh...

Der er vel forskel på at lade sig inspirere og så ord for ord at oversætte en andens tekst og publicere den i eget navn?

- Ja, det har du fuldstændig ret i. Andre gange har jeg henvist til ham og sådan nogle ting. Det har jeg bare valgt ikke at gøre her. Og det er i øvrigt i fuld overensstemmelse med det, han og jeg har talt om. Så det ser jeg ikke noget problem i. Det er jo ikke sådan, at copyright-reglerne gælder i politik. Så ville halvdelen af de lovforslag, der bliver fremsat på Christiansborg, jo være fuldstændig uigennemførlige.

Hvis det var en tekst, jeg havde skrevet, og du havde brugt den på den på samme måde, havde du fået en regning fra mig?

- Mmm. Hvad mener du med det?

At jeg går ud fra, at du har klar aftale med Daniel Hannan om, at du kan bruge det, han har skrevet, på den måde, du gør?

- Ja, selvfølelig har jeg det. Det er ikke noget issue.

Facebook: Fejl at blokere Messerschmidt
Facebook: Fejl at blokere Messerschmidt

Messerschmidt taget i kopi-brøler
Messerschmidt taget i kopi-brøler

Hvorfor må dine mange læsere - der er over 1.600 personer, der her til eftermiddag havde liket indlægget på Facebook - ikke få den information, at det her indlæg er skrevet af en anden?

- Det har jeg heller ikke sagt, at de ikke må. Jeg har bare valgt ikke at skrive det. Det kunne jeg selvfølgelig lige så godt have gjort. Det har jeg bare ikke gjort. Det kan man så sidde og tænke over, hvorfor jeg ikke gjorde. Det kan jeg ikke give dig nogen umiddelbar forklaring på andet end at sige, at det var noget, vi sad og talte om i et udvalgsmøde og blev enige om, at det kunne være sjovt at lave et parallelt indlæg i Danmark, og så er det sådan set ikke så meget længere. Copyright-regler og sådan nogle ting, som jeg normalt er meget opmærksomme på - ikke mindst fordi vi skal stemme om patentdomstolen om et par måneder – gælder ikke i den her sammenhæng. Det faldt bare ikke naturligt (at citere eller henvise til Hannan, red.). Det kan være, jeg gør det en anden gang. Nu er det ikke så tit, jeg bruger indlæg – jeg tror faktisk, det er første gang, at jeg har brugt en andens indlæg så direkte, og det kom kun i hus, fordi vi sad og talte om det i Bruxelles, ik? Nogle gange så sker ting jo impulsivt, kan man sige.

Fortryder du, at du ikke har angivet, at det er et indlæg, der er skrevet af Daniel Hannan?

- Nu er jeg ikke sådan en, der går rundt og pisker mig selv over fortidens synder.

Men næste gang du og en anden har fælles tankegods, vil det fremgår tydeligere?

- Det må vi se. Det er svært at spå om fremtiden.

Det er det helt bestemt, men kan jo lære af fortiden? Hvad har du lært af det her?

- Det ved jeg søreme ikke. Det må fremtiden jo vise.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx