Af Berit Hartung - 14/04-18 12:44

Ikonisk ting er helt væk fra gaden: 'Det er en del af udviklingen'Ikonisk ting er helt væk fra gaden: 'Det er en del af udviklingen'

Nu er det endegyldigt slut med et velkendt syn i gadebilledet: Danmarks sidste telefonboks er væk.

storybild

Mobiltelefonerne har gjort de gamle mønttelefoner overflødige, og nu er den sidste boks blevet fjernet. (Arkivfoto) (Billede: BENT MIDSTRUP)

Hvad gør du, hvis du står på gaden og skal give besked om, at du bliver forsinket? Du griber selvfølgelig mobilen i lommen og sender en sms eller ringer hjem.

Mobiltelefonen er på rekordtid blevet hver mands, kvindes og barns eje, og hvor du end kigger hen i bussen, i toget, på gaden eller i supermarkedet, går fok med øjnene eller ørerne i mobilen.

Sådan har det bestemt ikke altid været. For ikke så mange år siden måtte vi en tur forbi en mønttelefon, hvis vi skulle ringe, når vi var på farten. Det er slut nu, og derfor er der heller ikke flere mønttelefoner eller telefonbokse tilbage.

Telefonboks i Gothersgade. Arkivfoto. (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Selve mønttelefonerne er fjernet for længst, men rundt omkring har der stadig stået enkelte bokse.

Fredag blev den sidste fjernet. Den stod på Lille Torv i Aarhus, hvor Dennis Birkelund Jensen sørgede for at skille den ad og pille den ned.

Du kan se billeder af, hvordan fjernelsen af den sidste telefonboks i Danmark foregik hos TV2 Østjylland.

Selv om det er 120 års Danmarkshistorie, der dermed er slut, tager direktøren i Danske Mønttelefoner, som de seneste år har stået for driften af mønttelefonerne, afsked med den sidste boks uden nostalgi.

»Det har jeg det helt fint med. Jeg er ikke nogen bitter mand. Det har været 10 gode år,« lyder det fra Michael Hardrup, som overtog driften fra TDC ved årsskiftet 2009/2010.

Mand taler i telefon i telefonboks på Nørrebro i København anno 1956. (Billede: Poul Petersen)

Dengang var Michael Hardrup ansat i TDC og gik ind i projektet med åbne øjne og vidste godt, at opgaven var at afvikle mønttelefonerne. Allerede dengang blev der lagt en plan fok, hvordan det skulle ske.

»Der er ingen grund til at fortryde, at mobiltelefonerne er kommet. Det er en del af udviklingen, og sådan er det,« siger han til BT.

Kort før jul skrev flere medier, at det var slut med telefonboksene, men det gjaldt selve telefonerne, forklarer direktøren. Nu er alle boksene også væk.

Formelt set er hans firma Danske Mønttelefoner fortid, og i dag arbejder han som lastbilschauffør.

I 2007 stod der cirka 3000 telefonbokse i Danmark. To år efter var der bare 500, og i 2013 var det knap 200. For et par år siden var der kun 45 tilbage, og du er den allersidste boks altså også væk.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her er de bedste talentklubber: To...
bt.dk
Stor fitnesskæde lukker flere centre
bt.dk
Mystik om Zlatan-statue: ‘Jeg aner...
bt.dk
Politiet kommer med ny udtalelse om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx