Af Ritzau - 24/12-16 10:08; Opdateret: 24/12-16 11:15

Dansk Folkeparti vil frihedsberøve afviste asylansøgereDansk Folkeparti vil frihedsberøve afviste asylansøgere

Efter angrebet i Berlin vil Dansk Folkeparti spærre afviste asylansøgere inde, indtil de kan sendes hjem.

storybild

Billede af den Dansk Folkepartis udlændinge-og integrationsordfører Martin Henriksen. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Afviste asylansøgere skal være frihedsberøvet, indtil de kan sendes hjem med tvang, eller til de frivilligt forlader landet.

Det siger udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen i kølvandet på det angreb, hvor en gerningsmand i mandags kørte en tonstung lastbil ind i et julemarked i Berlin og dræbte 12.

Den formodede gerningsmand havde netop fået afvist sin ansøgning om asyl i Tyskland.

- Vi mener, at når folk har fået afslag på deres ansøgning, skal de rejse ud. Det nytter ikke noget, at folk, der ikke må være her, render frit rundt. Det er desværre en sikkerhedsrisiko for det danske samfund, siger Martin Henriksen.

Samtidig ønsker partiet at forlænge kontrollen ved de danske grænser og gøre den permanent samt give politiet mulighed for at indføre udgangsforbud på landets asylcentre.

- Hvis vi benytter alle de forslag, som Dansk Folkeparti har lagt frem, er det klart, at det vil begrænse risikoen for terrorangreb i Danmark, siger Martin Henriksen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger til TV2, at hun er "villig til at gå så langt, som vi overhovedet kan inden for internationale konventioner og grundloven, når det handler om frihedsberøvelse af asylansøgere".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx