Af - 23/05-14 16:23; Opdateret: 23/05-14 18:00

Føtex bekræfter: Kioskmedarbejder tog Lotto-kundes gevinstFøtex bekræfter: Kioskmedarbejder tog Lotto-kundes gevinst

Kioskmedabejder i Føtex-butik stjal i dag efter alt at dømme Lotto-kundens gevinst. Dansk Supermarked ser med stor alvor på sagen.

storybild

En Føtex-kioskmedarbejder franarrede i dag - efter alt at dømme - en Lotto-gevinst fra en kunde. Men kunden blev mistænksom, og nu er kioskmedarbejderen suspenderet og politianmeldt. (Billede: polfoto/arkiv)

En kioskmedarbejder i Føtex på Nørrebro har efter alt at dømme i dag snydt en kunde for hans Lotto-gevinst. Det bekræfter pressechef i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand over for mx.dk

Kunden, Sfeffen H, var så harm over snyderiet, at han gik til tasterne på Nationen på eb.dk for at advarer andre mod snyd med gevinstgivende Lotto-kuponer.

Heldig mand vinder i lotto tre gange på tre uger
Heldig mand vinder i lotto tre gange på tre uger

Her skrev han blandt andet:

- Foran mig står en kunde, og jeg bruger ventetiden på at tage mine 2 kuponer op, og giver dem til herren, som står i kiosken. Idet han tjekker første kupon, siger jeg, at jeg ønsker en kupon til Lotto lørdag. Samtidig kan jeg på skærmen, som vender ud mod mig, følge med i, om der er gevinst. I et splitsekund popper der en rød tekst op med 171 kr.,men forsvinder lige så hurtigt igen .

Steffen H skriver videre:

- Jeg stiller mig herefter til siden og tænker hele situationen igennem, hvorefter jeg henvender mig til herren bag kiosken og siger, at jeg gerne vil se kvittering fra min onsdags Lotto. Den finder han hurtigt i skraldespanden, hvorefter jeg spørger om min kvittering på min onsdags Joker. Han siger så, at han aldrig havde fået 2 kuponer, og jeg kun havde givet ham den ene kupon.

Dansk Lotto-vinder forgylder 25 børn
Dansk Lotto-vinder forgylder 25 børn

Sfeffen H ved ikke, hvad han skal gøre, men beslutter sig så for at henvende sig i Informationen i Føtex, skriver han videre:

- Jeg forklarer situationen for hende, og hun kigger derefter på overvågningsbillederne igennem fra kiosken. Ganske rigtigt - Jeg havde givet ham 2 kuponer, og efter at han kørt den første igennem, hvor der var gevinst - havde han hurtigt slettet den på maskinen og gemt kuponen ved siden af, så man ikke kan se den ude fra kundernes synsvinkel.

Dansk Supermarked ser med stor alvor på sagen, siger Mads Hvitved Grand til mx.dk.

- Vi har suspenderet den pågældende medarbejder og meldt ham til politiet. Hvis det er forløbet, som kunden oplyser, er det klar bortvisningsgrund og totalt uforeneligt med Dansk Supermarkeds værdier, siger han og tilføjer, at det nu er blevet indskærpet over for de ansatte i Dansk Supermarkeds butikker, at kunderne altid får udleveret deres Lotto-kvitteringer eller tilbydes at få dem udleveret.

Danskerne vil arbejde trods Lotto-gevinst
Danskerne vil arbejde trods Lotto-gevinst

Mads Hvidhed Grand har været i kontakt med Dansk Supermarkeds interne revision, og herfra lyder det, at der ikke er kendskab til fortilfælde.

Men som Steffen H afslutter sit brev på Nationen på eb.dk

- Tænk på hvor mange mennesker han kan have snydt, hvis de ikke har været opmærksomme på den skærm, hvor teksten popper op med gevinst.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx