Af Ritzau - 17/01-17 08:59; Opdateret: 17/01-17 12:51

Mand skudt flere gange i benet nær HorsensMand skudt flere gange i benet nær Horsens

Sent mandag aften blev en mand skudt i benet i Hatting nær Horsens. Manden er uden for livsfare.

storybild

En 39-årig mand er mandag aften blevet skudt flere gange i benet i Hatting. (Billede: Free/Colourbox)

En 39-årig mand blev mandag omkring 22.30 ramt af flere skud i benet på en adresse på Storegade i Hatting, der ligger tæt på Horsens.

Steen Edeling, der er efterforskningschef i Sydøstjyllands Politi fortæller, at gerningsmanden skød ind igennem et vindue i huset, hvor manden bor. Der vides endnu ikke mere om, hvad der kan være motivet til skuddene.

- Han sidder indenfor, og så bliver han ramt af tre til fire skud, siger Steen Edeling.

Manden er blevet indlagt, men han er uden for livsfare, oplyser efterforskningschefen.

Der er endnu ikke anholdt nogen i sagen, og tirsdag ønsker Steen Edeling ikke at oplyse, om gerningsmand og offer kan have kendt hinanden.

Politiet opfordrer folk i området til at komme med tips til politiet, hvis de har set noget, der måske kan føre til gerningsmanden.

- Hvis der skulle have været borgere, der var ude omkring klokken 22.30 på det pågældende sted i Storegade i Hatting, vil vi meget gerne høre fra dem, siger han.

Tirsdag formiddag var der afspærring på adressen, og teknikere har arbejdet på stedet hele formiddagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx