Af Peter Astrup - 28/10-17 08:15

Astrups lørdagsbrok: Hvorfor skal Paradise-Amalie gøre det, hvis hun er ligeglad?Astrups lørdagsbrok: Hvorfor skal Paradise-Amalie gøre det, hvis hun er ligeglad?

KLUMME: Lad være med at gør folk til grin, bare fordi de ikke stemmer.

storybild

Amalie. (Billede: Nils Meilvang)

I dag begynder valgkampen til november måneds kommunalvalg. Dette demokratiets farveløse leverpostejmad. I dag begynder alskens politisk aktive at hænge intetsigende pasfotoplakater op af folk, som de færreste aner, hvem er, og som stiller op med mærkesager, de færreste aner, hvad handler om. Senere skal vi så alle sammen op og stemme.

Ved hver eneste folkeafstemning hører jeg folk, der siger, at man har en moralsk forpligtigelse til at bruge sin demokratiske ret og gå op og stemme. Uagtet hvor forbløffende uvidende og ligeglad man er.

Jeg har selv stemt ved hver eneste folkeafstemning, siden jeg fyldte 18 år. Jeg tager gerne mine børn med, og jeg har også en betydelig, om end ikke fanatisk stor, interesse for samfundsforhold.

Men det danske samfund rummer også mennesker, som er politisk ugidelige. De ved dårligt, hvem der sidder på nøgleposter i Folketinget, hvem der er minister for hvad, og de aner ikke, hvem der er borgmester i den kommune, de bor i. Det kommer dem ikke ved. De mennesker kan sandsynligvis være ganske optaget af andre særdeles vigtige ting, såsom deres arbejde, deres børn, sport, kultur, den lokale spejderforenings loppemarked, ja, alt muligt. Men politik trætter og keder dem.

Alligevel så er grundholdningen ofte, at de skal gå op og stemme alligevel.

Hvorfor skal de egentlig det?

Hvorfor er det samfundsnedbrydeligt, hvis politisk ugidelige og uvidende mennesker bliver hjemme på sofaen? Hvorfor skal Paradise-Amalie - som i 2010 ikke rigtigt vidste, hvem Helle Thorning-Schmidt var – absolut svines til, hvis hun er ligeglad? Bliv hjemme, Amalie, hvis ikke du gider. Jeg forstår ikke, hvorfor alverdens retskafne folk straks løfter pegefingeren og snakker om, at hvis alle blev hjemme, så brød demokratiet sammen.

For alle gør jo ikke som dem. Det er et argument fostret i forsimplet akademia. Der er – og vil altid være – mange politisk engagerede mennesker i Danmark på tværs af alle sociale skel og vælgergrupper. Vi andre kan jo fint vælge det politiske lederskab, selvom Dorte, Gurli og Kasper vælger at blive hjemme, fordi de mener, at lokalpolitik er lige så spændende som tekst-tv.

Ja, men man skal engagere sig i samfundet!

Det gør man også ved at passe sit arbejde, sin uddannelse og sine familiære forpligtigelser. Man kan jo ikke interessere sig for alting. Det er tiden for knap til.

Jamen, det er forkælet at lade være at stemme, fordi i andre lande, der lever folk under rædselsfulde diktatorers regimer?

I de lande MÅ folk ikke stemme. Det er en helt anden sag. Retten til at stemme er umistelig, uvurderlig og hele samfundets fundament. Det er ikke det samme, som at samfundet mister en lille smule af sin demokratiske værdi, fordi en eller anden uinteresseret person ikke sætter sit kryds. Tværtom.

Nå, men så må man heller ikke brokke sig over politikere bagefter, hvis ikke man gider stemme!

Jo, man må! Man kan jo altid stemme næste gang igen.

Danmark bliver ikke et bedre sted, fordi en tilfældig uengageret sofavælger går op og sætter sit kryds. Det tildeler bare arbitrært støtte til en tilfældig kandidat. Bliv hjemme, hvis du er ligeglad.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx