12/09-13 16:18

EU-dom kan koste danskerne mange millioner SU-kronerEU-dom kan koste danskerne mange millioner SU-kroner

På baggrund af en EU-dom ændrer regeringen SU-reglerne. Dommen kan koste 38 millioner kroner.

storybild

Danske skattekroner forsvinder ud af landet grundet ny EU-dom (Billede: Polfoto)

De danske skatteydere kan se frem til at betale SU til ekstra 500 personer, der vil tage den danske SU med til udlandet.

Det oplyser uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på et samråd i Folketinget, hvor han er blevet bedt om at redegøre for, hvilke konsekvenser en EU-dom vil få for det danske uddannelses- og SU-system.

Ifølge Morten Østergaard kommer dommen til at koste Danmark op mod 38 millioner kroner om året. Det er væsentligt mindre, end Dansk Folkeparti har regnet med.

- Nogle har frygtet, at det vil stille sig anderledes, derfor vil jeg starte med at glæde mig over, at beløbet ikke er større, siger Morten Østergaard.

Den ekstra regning skyldes, at EU-domstolen den 18. juli i år underkendte den tyske praksis om, at studerende kun kan få tysk SU med sig til studier i udlandet, hvis de har boet i Tyskland uafbrudt de seneste tre år inden studierne.

I Danmark er kravet, at man skal have boet i Danmark i to af de sidste 10 år.

Selvom det danske krav ikke er identisk med det tyske, har regeringen vurderet, at de danske regler skal ændres.

- To års reglen fastholdes, men der udvides med nye, supplerende veje til at vise sin tilknytning til Danmark, siger Morten Østergaard.

Han venter at fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling

Her vil han foreslå fem kriterier, hvoraf man mindst skal opfylde et. De fem kriterier er skolegang i Danmark, familie-, økonomiske-, arbejdsmæssige eller sociale bånd, der knytter en til Danmark.

- Hvis man tager skolegangen, så skal man have gået i en dansk skole i en betydelig periode. Det kan eksempelvis være syv år i grundskole, mens mindre end tre år i grundskole ikke er nok, siger Morten Østergaard.

Hvis man næsten opfylder flere af kriterierne, så kan det også være nok til at få SU til en uddannelse i Danmark, siger Morten Østergaard.

Dermed betyder de nye kriterier, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelte SU-ansøger, der søger efter de nye kriterier.

- Det fører selvfølgelig til mere arbejde og en øget administration i forhold til i dag, hvor kriteriet kun er to års ophold i Danmark, siger Morten Østergaard.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen manglede fart - ligner...
bt.dk
Khloé Kardashian: Dét har overrasket...
bt.dk
DMI bekræfter rekord: Aldrig før har...
bt.dk
Skuespiller kendt fra DR-satsning...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx