Af - 20/10-14 15:59; Opdateret: 21/10-14 12:52

Nu bliver den danske nyrekræftbehandling kulegravetNu bliver den danske nyrekræftbehandling kulegravet

En undersøgelse af nyrekræft-området er sat i gang, efter at metroxpress har afsløret den mangelfulde behandling.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Er du i tvivl om du har fået den rette nyrekræft-operation? Så kontakt journalist Anders Borup Sørensen her eller journalist Maria Cuculiza her.

Den danske behandling af nyrekræft bliver nu kulegravet.

Det sker efter, at metroxpress blandt andet har kunne fortælle, at danske nyrekræftpatienter har fået den dårligste behandling i Norden de sidste 50 år og at den kendte kræftlæge Torben Palshof måtte tage til Sverige for at få den rette operation.

"Udenlandske eksperter bør kulegrave dansk nyrekræftbehandling"

Hos Sundhedsstyrelsen vil enhedschef Søren Brostrøm ikke kommentere på den konkrete undersøgelse, men forklarer, at det nu handler om at samle behandlingen på 'få højtspecialiserede centre':

”Vi tænker, at det fremadrettet kan sikre rammer for bedre kvalitet i behandlingen, men også mere tryghed hos patienterne. Vi tror bestemt godt, at danske patienter med nyrekræft kan behandles i Danmark, men kvaliteten i behandlingen skal løftes,” siger han.

Patient: Svært at have tillid til nyrekræftlæger
Patient: Svært at have tillid til nyrekræftlæger

Det anslås, at minimum 50 nyrekræftpatienter årligt ikke får den rette operation i Danmark. De patienter skal sendes til udlandet, fastslår Kræftens Bekæmpelse.

”Hvis man sidder med en patient, som bør have en operation, som ingen i Danmark kan udføre, så skal man sørge for, at patienten får tilbuddet i udlandet eller at man henter en udenlandsk specialist til Danmark,” siger direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Hver tredje nyrekræftpatient bliver opereret for sent
Hver tredje nyrekræftpatient bliver opereret for sent

Undersøgelsen kan være starten på en række erstatningssager, vurderer Karsten Høj, advokat med speciale i patienterstatninger.

”Hvis undersøgelsen viser, at patienterne ikke har fået de operationer, som de burde have haft efter danske retningslinjer og krav til specialistbehandling, vil de kunne få erstatning, forudsat at den mangelfulde behandling har betydet en forkortelse af patienternes livslængde,” siger Karsten Høj.

Er du i tvivl om du har fået den rette nyrekræft-operation? Så kontakt journalist Anders Borup Sørensen her eller journalist Maria Cuculiza her.

LÆS OGSÅ: "Jeg stolede for blindt på dansk nyrekræft-behandling"

LÆS OGSÅ: Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre

LÆS OGSÅ: Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel

LÆS OGSÅ: Over 100 liv kunne reddes: Dansk nyrekræft-behandling er i bund

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx