Af Julie Bülow - 08/02-18 22:15

77 nye emojis på vej: Men derfor skal du passe på med dem77 nye emojis på vej: Men derfor skal du passe på med dem

Snart kan du spamme dine venner med helt nye emojis. Men selv om tilføjelser til emoji-banken ofte får stor applaus, så er de små følelses-symboler ikke bare lol og lagkage.

storybild

Unicode Consortium har netop godkendt 77 nye emojis. Se dem i bunden af artiklen. (Billede: Scanpix)

Den internationale og let oversete, men meget afgørende organisation Unicode Consortium, der står bag alle de emojis, du kender, har netop godkendt 77 helt nye emojis til dit tastatur. 157 faktisk, hvis vi medtæller alle variationer af hudfarver.

Men hver eneste gang du bruger en af de søde små emojis på Facebook, så fodrer du mediet med viden om dine følelser. Og det gør dig til et produkt, som blandt andre Facebook lukrerer på, forklarer medstifter af Center for Digital Dannelse Jacob Brøndum Pedersen:

»Det er sjovt med nye emojis, men det er også en 'cool cash'-pengemaskine, der giver Facebook endnu flere informationer om, hvad du synes og føler om de ting, du ser på de sociale medier. Og det tjener de styrtende på.«

Kronerne ruller altså ind hos Mark Zuckerberg, hver gang du 'liker' eller 'elsker' et opslag. Eller tagger dine veninder. Eller når du sender kysse-emojis, auberginer og vandplask til din kæreste. Alt sammen fortæller nemlig Facebook om din relation til dine nærmeste.

»Social information er den møntfod, vi bruger på blandt andet Facebook, og selv om Facebook ikke direkte koster noget at bruge, så betaler du faktisk med likes, fordi Zuckerberg får noget information om dig, hver gang du smider en emoji eller en anden interaktion,« siger Jacob Brøndum Pedersen.

Han ser frem til, at en ny europæisk persondataforordning træder i kraft til maj, for så bliver det lidt sværere for virksomheder at bruge vores oplysninger, siger han.

Som reglerne er nu, ejer Facebook de oplysninger, du med din færden på mediet fodrer dem med. Men til maj bliver denne praksis udfordret, og det store spørgsmål om, hvem der ejer dine personlige data, bliver taget op til diskussion.

Pernille Tranberg, der er rådgiver i dataetik og i mange år har undervist børn og unge i digitalt selvforsvar, er meget skeptisk over for Facebooks forretningsmodel, som hun mener kun handler om at indsamle data om os.

»Facebooks vildeste trick er likes. Og emojis bygger oven på det. Når vi liker eller bruger emojis og færdes på nettet, så indsamler Facebook detaljerede data for at kunne mikromålrette kampagner og indhold til os. Det er en slags kategorisering og psykologisk profilering af os,« forklarer hun.

Og selv om det indtil videre er helt lovligt, så er det noget, der får Pernille Tranbergs blod til at boble.

»Det, jeg ikke kan lide ved Facebook, er, at de bilder os ind, at vi er private på deres platform. Men det er vi overhovedet ikke. Sådan noget lover Twitter for eksempel ikke,« påpeger hun.

Og det nytter ikke at sige: 'Jeg har ikke noget at skjule, så de kan bare snage' - for alle har noget at skjule. Og vi have ret til selv at bestemme, hvad vi deler med hvem og hvornår, mener Pernille Tranberg.

»Det er logik, alle kan forstå. Spørg en 12-årig, og de vil til enhver tid sige, at de selv vil bestemme, hvem de deler deres hemmeligheder med.«

Derfor lukrerer facebook på flere emojis:

Selv om Facebook ikke står bag udgivelsen af de emojis, vi bruger i hele verden, tjener de stadig på udvidelsen. Jo flere forskellige emojis, der symboliserer forskellige følelser, de kan få fra dig, jo mere komplekst et billede får de af dig. Det kan de bruge, når de deler dine oplysninger med firmaer, som prissætter deres varer til dig ud fra de oplysninger om dig, som Facebook giver dem.

Kilde: Jacob Brøndum Pedersen og Pernille Tranberg.

Sådan ser de nye emojis ud:

(Billede: Emojipedia)

(Billede: Emojipedia)

LÆS OGSÅ: Her er Apples nye emojis

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe nedtur for Jamie Oliver:...
bt.dk
Nu står kendisparret frem: Vi følte...
bt.dk
Teenageren Emma trodsede sine...
bt.dk
Dansk provinsby har fået sin første...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx