Af - 29/01-17 19:57

Arbejdsløse Hans venter spændt: Om 6 år bliver han pludselig mangemillionærArbejdsløse Hans venter spændt: Om 6 år bliver han pludselig mangemillionær

Danske Hans Henrik Bruun og hans søster har aldrig været velhavende. Men det bliver de lige pludselig om få år.

storybild

Lars Emil Bruun var en af Danmarks rigeste mænd, da han døde i 1923. Han efterlod sig en kostbar møntsamling bestående af knap 18.000 enheder, som i dag ligger i Nationalbankens bombesikre kælder. Om seks år - 100 år efter hans død - skal mønterne på auktion. (Billede: Scanpix/Scanpix/Wikimedia Commons)

I en lejlighed i udkanten af Birkerød bor 57-årige Hans Henrik Bruun. Han er arbejdsløs og har aldrig haft specielt mange mellem hænderne. Det samme gælder hans søster, Nina, der arbejder som afspændingspædagog.

Men om seks år og ti måneder er de pludselig mangemillionærer begge to. Det skriver Weekendavisen.

Heldig dansker vinder 114 millioner i lotto
Heldig dansker vinder 114 millioner i lotto

De er nemlig begge efterkommere af den danske rigmand og møntsamler L. E. Bruun, der efterlod sig et højst besynderligt testamente, da han døde i 1923. Heri står der blandt andet, at hans ekstremt værdifulde møntsamling bestående af knap 18.000 sjældne mønter skal på auktion 100 år efter hans død - altså den 21. november 1923.

Pengene herfra skal gå til hans efterkommere, som altså omfatter Hans, Nina og en række andre arvinger. Ingen ved præcis, hvor meget de kommer til at få, men møntsamlingen er forsikret for 250 millioner kroner.

- Jeg kan ikke huske, hvor mange procent af pengene jeg skal have, men det er da et anseeligt beløb målt med min nuværende indkomst, som Hans Henrik Bruun siger.

Vandt i lotto og stillede vilde krav til kæresten: Nu er de gået fra hinanden
Vandt i lotto og stillede vilde krav til kæresten: Nu er de gået fra hinanden

De kostbare mønter befinder sig lige nu i Nationalbankens bombesikre kælder. Og indtil den 21. november 1923 ejes de i princippet af staten, idet L. E. Bruun skrev i testamentet, at de i 100 år skulle agere reserve for den såkaldte Kongelige Mønt- og Medaillesamling, der er på Nationalmuseet.

Så med mindre Nationalmuseet pludselig bryder i brand, eller den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på anden vis forsvinder, er Hans Henrik Bruun millionær om en håndfuld år. Det faktum har han kendt til hele sit liv.

- Den her samling har jeg hørt om, siden jeg var barn, og derfor har den hængt mig ud af halsen. Det fyldte for meget for min far. Alt det, der lå ude i fremtiden, og alle de penge, der var der, men som han ikke kunne komme i nærheden af ... Jeg synes, han talte for meget om det, og jeg har forsøgt at gøre det modsat, siger han til Weekendavisen.

Mand blev sprunget over i køen - vandt 4,8 millioner kroner i lotto
Mand blev sprunget over i køen - vandt 4,8 millioner kroner i lotto

Han har derfor heller ikke gjort sig de store tanker om, hvad pengene skal bruges på:

- Indimellem hører man om folk, der har vundet den store gevinst i lotto, og når man spørger dem et år efter, om det har forandret deres liv, bor de enten i det samme hus eller har formøblet det hele. Hvilken type er jeg? Jeg ved det ikke. Vi må vente og se. Måske vil jeg købe et nyt golfsæt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx