Af - 06/10-14 11:03; Opdateret: 10/10-14 21:55

Politiet: Så længe skal læger i dna-sag bag tremmerPolitiet: Så længe skal læger i dna-sag bag tremmer

Anklagemyndigheden kræver, at den hovedtiltalte læge i sagen om dna-fup mod en mor skal 10-12 måneder bag tremmer. De medtiltalte skal også straffes hårdt, mener politianklageren.

storybild

Filipe de Medeiros kræves fængslet i 10-12 måneder (Billede: PR)

- Min endelig strafpåstand er, at der udmåles fængsel i ikke under 10-12 måneders fængsel til Filipe, siger anklagemyndighedens senioranklager Jakob Buch-Jensen mandag formiddag i Retten i Lyngby.

Skattefar svigtede også enlig mor i læge-sagen
Skattefar svigtede også enlig mor i læge-sagen

Filipe de Medeiros er hovedtiltalt i sagen, hvor han sammen med to andre læger skulle have begået dna-fup mod en mor, så han kunne slippe for faderskabet til sin datter.

Tre læger tiltalt for dna-svindel mod enlig mor
Tre læger tiltalt for dna-svindel mod enlig mor

- Sagen er noget usædvanlig, kulørt og absurd, og sagen er på faderskabsområdet noget af det groveste procesbedrageri, vi har set. Han har trukket sin datter, moderen og domstolene rundt i manegen, men desværre lykkedes at trække to kollegaer med sig i sit fald. Ingen havde forestillet, sig, at det skulle lykkedes myndighederne at kommet til bunds i det, siger Jakob Buch-Jensen.

- Det er på tide, at Filipes skandaløse spil for galleriet, får en ende, sagde han.


- Filipes forklaring her i retten er hamrende utroværdig, nærmest fantastisk, fortsatte han.


Han påstår, at den medtiltalte læge Mozammil Iqbal skal have en frihedsstraf på ikke under fire måneders fængsel og i to år fratages retten til at fungere som læge.

- For han er den ansvarlige læge, der muliggjorde procesbedrageriet, siger senioranklageren.

Læge tiltalt for dna-af kendt klinik
Læge tiltalt for dna-af kendt klinik

Både Filipe og Iqbals fængselsstraffe skal gøres ubetingede, mener senioranklageren, der er åben for, at en fængselsstraf til den trejde tiltalte Jakob Astrup kan gøres betinget.

- Den samlede strafpåstand (For Astrup, red.) er, at han dømmes ikke under 60 dages fængsel. Sker der en rettighedsfrakendelse, skal den være i et år, siger Jakob Buch-Jensen.

Alle tre tiltalte nægter sig skyldige.

Jakob Astrups forsvarer Peter Martin Blinkenberg kræver frifindelse med henvisning til, at der var urigtige oplysninger i anklageskriftet.

Heri står, at Astrup havde udstedt en lægeerklæring på, at Filipe ikke kunne møde op på Rigshospitalet for at få taget en dna-prøve til brug for faderskabssagen.

I lægeerklæringen, som Filipe havde udfyldt, men som Astrup havde underskrevet på en parkeringsplads foran Gentofte Hospital, står der ikke noget om, at han ikke kunne møde op på Rigshospitalet. Der står kun, at han kunne få 14 dages udsættelse.

Peter Martin Blinkenberg argumenterede også for, at Astrup til fulde kunne stå inde for de oplysninger, som Filipe havde udfyldt.

- Lægeattesten er fuldstændig korrekt udfyldt under betryggende former, sagde forsvareren, som hævder, at Astrup faktisk stillede diagnosen og på ingen måder deltog i kammerateri.

Opdateres...

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby henter stor Superliga-profil
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Skiltet gør mig skør: Kommunen taler...
bt.dk
Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx