Af - 02/01-17 16:01; Opdateret: 02/01-17 17:09

Tore blev fundet død efter tog-ulykke nytårsnat: Her er hans mors bønTore blev fundet død efter tog-ulykke nytårsnat: Her er hans mors bøn

19-årige Tore blev fundet død på skinnerne ved Ishøj Station nytårsmorgen.

storybild

Tidligt om morgenen den 1. januar blev en ung mand fundet død på togskinnerne ved Ishøj Station.

Det viste sig at dreje sig om den 19-årige Tore Vendelhaven fra Nørrebro i København.

Politiet har siden forsøgt at klarlægge, hvorfor han befandt sig på banelegemet, ligesom de umiddelbart havde svært ved at finde ud af, hvornår ulykken var sket, da hans lig først blev opdaget om morgenen af en lokofører i et s-togs, der kørte i den modsatte retning.

Men for de efterladte er spørgsmålene ligeså mange, og det har fået Tores mor til at efterlyse alle, der har været sammen med ham i ugen og timerne op til den tragiske ulykke.

- Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvorfor han var i Ishøj, og hvor han var på vej hen.
Please kontakt mig, hvis du var sammen med ham nytårsaften, eller ved hvem han mødte eller skulle møde i Ishøj. Jeg vil også gerne have kontakt med Tores nære venner, og folk, som var sammen med ham i juleferien. Jeg var bortrejst, og ved ingenting om hans sidste dage, skriver hans mor Lone på Facebook, hvor hun understreger, at det også gælder dem, der skulle have mødt ham på Dronning Louises Bro ved midnat.

Hvis du kender noget til Tores færden nytårsaften, kan du sende en mail til Københavns Vestegns Politi på kbhv@politi.dk eller til jbl@mx.dk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx