21/08-14 17:47

Tre anholdt for at være falske betjenteTre anholdt for at være falske betjente

Amerikansk ægtepar slog alarm om falske betjente i København. Rigtige betjente i civil anholdt de mistænkte.

storybild

Amerikansk ægtepar slog alarm om falske betjente i København. Rigtige betjente i civil anholdt de mistænkte. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

I en stribe tilfælde er sagesløse turister i København blevet passet op af falske politifolk, som derefter har bestjålet dem.

Torsdag eftermiddag har det rigtige politi anholdt tre rumænske mænd, der mistænkes for tricktyverierne.

Falske betjente stjæler fra turister
Falske betjente stjæler fra turister

Det var et amerikansk par, som ved Kastellet i København anmeldte, at de havde været udsat for tyveri.

Civilklædte betjente tog ud i området og overværede diskret, hvordan de mistænkte forsøgte at overliste endnu et par turister - og slog så til.

- Nu må vi se, hvad efterforskningen fører til, siger den centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen til spørgsmålet om, hvorvidt de tre har andre tilfælde på samvittigheden.

Først på ugen fortalte Københavns Politi om fire lignende tilfælde, hvor blandt andre kinesiske gæster var blevet ofre for de falske betjente.

Sydkoreaner ville veksle tusindvis af falske kroner
Sydkoreaner ville veksle tusindvis af falske kroner

Falske betjente huserer
Falske betjente huserer

- De optræder med en lokkedue og to falske betjente, sagde politikommissær Ove Randrup.

I nogle af tilfældene er turisterne blevet passet op af først én falsk betjent, der advarer dem om, at de befinder sig i et farligt område.

Derefter er to andre "betjente" stødt til, og den falske hjælpsomhed fører til, at turisterne mister deres kontanter.

De tre anholdte mænd er i 40'erne. Torsdag eftermiddag kan politiet ikke sige, hvordan de stiller sig til sigtelsen. Fredag skal en dommer beslutte, om der er grundlag for at varetægtsfængsle dem.

Falske betjente stoppede kvinde og stjal hendes bil
Falske betjente stoppede kvinde og stjal hendes bil

Netop fredag skal en anden dommer i Københavns Byret afgøre en straffesag mod tre andre rumænere, som ventes at tilstå lignende tricktyverier.

I det ene tilfælde blev en japansk turist lokket til at oplyse de falske betjente om pinkoden til kreditkortet, hvorefter kortet blev stjålet og misbrugt.

Japaneren og et andet offer mistede i alt 24.000 kroner, fremgår det af politiets sigtelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx