07/11-17 22:42

Fiskeriminister vil kulegrave embedsværk efter alvorlig fejlFiskeriminister vil kulegrave embedsværk efter alvorlig fejl

Kammeradvokaten skal nu undersøge mulige fejl i Landsbrugs- og Fiskeristyrelsen.

storybild

København. Fiskeriminister Karen Ellemann (V) igangsætter nu en nærmere undersøgelse af en række kritisable forhold i den såkaldte fiskekvotesag.

Det skriver Politiken onsdag.

Inden for de seneste måneder har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen tilbagetrukket fire-fem politianmeldelser af fiskere, som ellers var blevet politianmeldt i august forud for Rigsrevisionens stærkt kritiske rapport om administrationen af det danske fiskekvotesystem.

En embedsmand fra styrelsen er ifølge Politikens oplysninger blevet sendt hjem som et resultat af de tilbagekaldte politianmeldelser.

Men sagen er tilsyneladende af en karakter, så fiskeriministeren nu beder statens advokat om at endevende sagen.

Undersøgelsen skal ligge klar inden årsskiftet.

- Jeg har bedt Kammeradvokaten om at se nærmere på nogle bemærkelsesværdige og muligvis alvorlige forhold, som jeg er blevet opmærksom på i forbindelse med oprydningsarbejdet i Fiskeristyrelsen.

- Derfor har jeg bedt Kammeradvokaten om at foretage en undersøgelse af, om sagsbehandlingen har været i orden, siger Karen Ellemann.

Kammeradvokaten skal i første omgang udelukkende undersøge forløbet om de tilbagetrukne politianmeldelser. Men ministeren vil ikke afvise, at Kammeradvokaten senere vil blive bedt om at udvide sin granskning.

- Det næste er generelt at se på sagsbehandlingen i styrelsen. Altså, har det været i overensstemmelse med gældende lovgivning og god forvaltningsskik. Og her taler jeg om den lovgivning, jeg er minister for. Altså fiskeriloven og hele diskussionen om kvotekoncentration, siger fiskeriministeren.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx