Af - 12/01-15 11:52; Opdateret: 12/01-15 12:31

V: Helt okay at kronprinsen kører over stormlukket broV: Helt okay at kronprinsen kører over stormlukket bro

Karsten Nonbo fra Venstre forsvarer kronprinsens tur over Storebæltsbroen i stormvejr natten til søndag.

storybild

(Billede: Polfoto)

Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo, forsvarer, at kronprinsens bil natten til søndag passerede Storebæltsbroen, selvom broen var lukket for trafik på grund af stormvejret.

Ikke bare en, men to gange blæste Kronprinsen på stormlukning
Ikke bare en, men to gange blæste Kronprinsen på stormlukning

- Man har garanteret foretaget en konkret vurdering af det køretøj, og vi må jo nok sige, at kongefamilien har nogle fortrin frem for os andre, og den bil er jo tungere end andre tilsvarende køretøjer, siger Karsten Nonbo, der også er medlem af Folketingets Transportudvalg for Venstre, til Ritzau.

- Det er fuldstændig uacceptabelt
- Det er fuldstændig uacceptabelt

Spørgsmål: Hvad vejer den?

- Det tør jeg ikke sige, men den har jo visse sikringer.

Spørgsmål: Men ved du, om den er tungere end andre biler?

- Nej, men det vil jeg tro. Og man har foretaget en konkret vurdering, og man udsætter jo ikke kronprinsen for fare. Havde der været en risiko, ville man have sendt ham med den færge, der sejlede på det tidspunkt, siger Karsten Nonbo.

Direktøren i Sund og Bælt kalder det i dag "fuldstændig uforsvarligt", at kronprinsens bil kørte uden om de øvrige ventende bilister og tog turen over den lukkede bro.

Øjenvidner: Kronprinsen trodsede spærret Storebæltsbro
Øjenvidner: Kronprinsen trodsede spærret Storebæltsbro

Karsten Nonbo afviser, at den slags kan være med til at underminere bilisternes tillid til luknings-systemet.

- Det er jo sket før, at vi har givet kongefamilien særlige privilegier, som vi andre dødelige ikke har. Så jeg er sikker på, at der har været en konkret vurdering, for man ville ikke have gamblet med sikkerheden.

Spørgsmål: Du er formand for Færdselssikkerhedskommissionen. Mener du, at det er helt okay at køre over en lukket bro?

- Når det nu er kongefamilien, og der er foretaget en konkret vurdering, så vil jeg ikke misbruge min rolle som formand til at være forarget, siger Karsten Nonbo.


LÆS OGSÅ: Politiet vil have svar fra hoffet om kronprinsens storebælttur

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx