08/12-17 09:46; Opdateret: 08/12-17 10:06

Dommer har fængslet tyrkisk chauffør for fupDommer har fængslet tyrkisk chauffør for fup

Politiets kontrol ved Skærup har fået et usædvanligt udfald. 45-årig tyrkisk chauffør hentede gods i Tyskland.

storybild

Specialister fra politiets såkaldte Tungvognscenter Syd anholdt forleden en chauffør på en tyrkisk lastvogn. Arkivfoto. Free/Colourbox

Horsens. En tyrkisk chauffør af en lastvogn er blevet sat i fængsel, fordi han mistænkes for at have fusket med erklæringer, så han kunne køre gods mellem Tyskland til Danmark.

Oplysningen om den usædvanlige sag kommer fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse fredag.

Det var under en kontrol af lastvogne på rastepladsen i Skærup i onsdags, at betjente fra politiets såkaldt Tungvognscenter Syd besluttede at undersøge en tyrkisk lastvogn nærmere.

Chaufføren, der er 45 år, viste betjentene en tilladelse, som giver en tyrkisk vognmandsforretning ret til at køre fra Tyrkiet til Danmark og retur igen.

Men politiet fandt ud af, at lastvognen faktisk havde læsset i Tyskland, oplyser specialanklager Pernille Moesborg i pressemeddelelsen.

I alt tre gange skal chaufføren have udfyldt tilladelsen bevidst fejlagtigt, og de to andre tilfælde drejer sig om ture med gods fra Danmark til Tyskland, oplyser specialanklageren.

Mere præcist mener politiet, at chaufføren skal have overtrådt straffelovens bestemmelse om intellektuelt falsk. Paragraf 175 giver fængsel eller bøde til den, der afgiver urigtig erklæring i et dokument, som man ifølge loven har pligt til at udfærdige.

Han nægter sig skyldig, men en dommer i Kolding har torsdag besluttet at varetægtsfængsle manden frem til 4. januar.

Specialanklager Pernille Moesborg siger, at hun håber, at retten kan afgøre straffesagen i løbet af kort tid.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter massiv kritik i pokalkamp: Nu...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Axelsen vinder igen: Nu skal han møde...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx