Chokeret over millioner til fritidspolitikere: Advarselslamperne blinker!Chokeret over millioner til fritidspolitikere: Advarselslamperne blinker!

Enhedslistens kommunalordfører opfordrer til bedre kontrol med byrådspolitikernes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

storybild

Finn Sørensen, i midten, undrer sig også over, at kommunalpolitikerne slet ikke bliver tjekket, når man sammenligner med, hvordan myndighederne jagter almindelige borgere for at afsløre socialt bedrageri (Billede: Polfoto)

Danske byrådspolitikere kan uden det helt store besvær hæve betydelige summer i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, selv om de ikke nødvendigvis har mistet så meget som en eneste lønkrone på grund af deres politiske arbejde.

Det afslører metroxpress i dagens avis, og det får nu Enhedslistens kommunalordfører Finn Sørensen til at opfordre kommunerne til at stramme op:

Eks-borgmester tordner mod kolleger: De er levebrødspolitikere
Eks-borgmester tordner mod kolleger: De er levebrødspolitikere

- Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer bør hurtigst muligt stille spørgsmål til borgmesteren og kommunens forvaltning for at få dem til at forklare, hvad de foretager sig og hvilken kontrol der bliver foretaget, siger han.

I dagens avis skriver metroxpress om konservative Lars Abel, 2. viceborgmester i Gladsaxe Kommune, der i over fem år har hævet mere end 15.000 kroner i gennemsnit hver måned i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

- Der er vi oppe i et beløb, som gør, at der burde blinke nogle advarselslamper i forvaltningen. Så må man foretoge nogle stikprøver – det er jo forholdsvist enkelt, mener Finn Sørensen.

Fritidspolitikere malker dig for millioner
Fritidspolitikere malker dig for millioner

- Beløb i den størrelsesorden burde i sig selv afføde en kontrol, og at man så også ved samme lejlighed kigger på, hvad man egentlig har af kontrolforanstaltninger, tilføjer han.

Enhedslisten-ordføreren undrer sig også over, at politikerne slet ikke bliver tjekket, når man sammenligner med, hvordan myndighederne jagter almindelige borgere for at afsløre socialt bedrageri

- Det rimer jo ikke, når man ser på, hvordan de behandler kontanthjælpsmodtagere, der er under mistanke for at leve sammen med anden person og skal modregnes i kontanthjælp. Eller enlige mødre, der udsættes for ofte retsstridige kontrolforvaltninger for at få afdækket om de lever i et ægteskabslignende forhold.

- Vi kan også tage de arbejdsløse som eksempel. Når borgerne bliver kontrolleret er det ikke tilliden der er i højsædet. Det er ekstra stødende for borgerne at opleve hvordan de selv bliver udsat for helt urimelig kontrol, mens man så ikke udsætter politikere for den samme kontrol, når de får udbetalt penge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx