Af - 15/03-14 11:09

Danskerne har smidt frygten for et terrorangrebDanskerne har smidt frygten for et terrorangreb

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen mener, at danskerne i dag kender virkeligheden og tænker fornuftigt.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tanken om et terrorangreb på dansk jord er ikke længere noget, vi danskere frygter.

I en undersøgelse, som Metroxpress har fået foretaget af YouGov, svarer 70 pct., at de ikke frygter et angreb i Danmark.
21 pct. svarer, at de frygter et angreb, mens de resterende 9 pct. har svaret 'ved ikke'.

Tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, mener, at danskerne i dag tænker rationelt, når det gælder terrortruslen.

- Tallene fortæller mig, at danskerne er i overensstemmelse med virkeligheden, og de er ikke længere skræmte. Frygten har fundet et normalt lejde, og det er et udtryk for en fornuftstænkning hos danskerne, siger Hans Jørgen Bonnichsen til Metroxpress.

For år tilbage, hvor både London og Madrid blev ramt af uhyggelige angreb, viste undersøgelser ellers, at op imod 40 pct. af befolkningen frygtede et terrorangreb i Danmark, men i dag er billedet vendt, og det glæder den tidligere PET-chef.

- Det er glædeligt, og det viser, at danskerne forholder sig til risikoen, og den er i dag svær at få øje på. De kender virkeligheden, og man skal jo helt tilbage til 2005 for at finde det sidste store islamistiske angreb, siger Bonnichsen med reference til angrebet i London.

- Danskerne er fornuftige i dag, og de kender realiteterne, siger han.

LÆS OGSÅ: USA advarer mod mulig terror til vinter-OL

LÆS OGSÅ: PET advarer OL-deltagere: Risiko for mere terror

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx