Af SEBASTIAN BJERRING JENSEN - 06/05-17 10:54

Dansker fik en usædvanlig idé: Nu kender hele verden hans navnDansker fik en usædvanlig idé: Nu kender hele verden hans navn

Har du hørt om 'De Seks Glemte Kæmper'?

Bildstrecke im Grossformat »

185.000 gange. Så mange gange er Thomas Dambos blogindlæg på hjemmesiden The Bored Panda blevet delt.

I blogindlægget præsenterer den kreative dansker de store træskulpturer, som han har lavet til den københavnske vestegn, og dem synes folk om. Både herhjemme og i udlandet:

»I dag har jeg lavet et eller andet interview med en international børneavis, der kommer ud i 100 lande, og i den seneste uge har jeg vel lavet ca. 100 interviews,« siger Thomas Dambo til BT.

Kæmpefigurerne er navngivet 'De Seks Glemte Kæmper', og hvis du vil se dem, skal du frem med skattejæger-genet og finde dem på skattekortet fra kunstnerens hjemmeside. De står alle seks gemt væk i naturen, og det er der en særlig grund til:

»Jeg tror, at rigtig mange mennesker glemmer at udforske deres by. Folk lever i en trekant omkring deres arbejde, hjem og lokale supermarked, og hvis de så vil opleve noget nyt, så tager de flyveren væk. Nu har jeg så prøvet at sætte de her skulpturer i nogle flotte naturområder, hvor de lokale måske ikke så tit kommer ud. Jeg vil vække deres nysgerrighed,« siger Thomas Dambo.

De gigantiske træskulpturer er lavet af genbrugsmaterialer, som Thomas Dambo eksempelvis får fra firmaer, der tilbyder gamle paller, eller børnehaver, der bliver revet ned. På den måde forsøger Thomas Dambo også at vise folk, hvordan affald faktisk kan blive brugt til at kreere noget fantastisk.

De enorme skulpturer, som eksempelvis 'Teddy Venlig' i Høje Taastrup, er altså sammensat af en masse træbrædder, der til sidst danner de eventyrlige kæmper. Hovedet, fødder og hænderne bliver lavet hjemme i værkstedet i København, hvor Thomas Dambo har tre ansatte og tre praktikanter, mens resten af skulpturen skabes dér, hvor den ender med at stå. Det tager som regel en uge, og så skal der også tænkes over navngivelsen:

»Der er altid frivillige, der hjælper mig, og det er så også dem, som skulpturerne bliver opkaldt efter. Da jeg skulle lave en skulptur ude i Høje Taastrup, var der en lærer fra en specialskole, der hjalp os. Han var det sødeste menneske i verden, og han hed Teddy, så skulpturen endte med at hedde Teddy Venlig,« fortæller Thomas Dambo.

Og så hedder den også 'venlig', fordi den med sin lange højre arm hjælper børnene over en lille bæk.

LÆS OGSÅ: Pigespejder hyldes i hele verden for dette billede

LÆS OGSÅ: Se alle billederne: Turister deler (stadig) nøgenbilleder fra hele verden

LÆS OGSÅ: Rørende video: Far får nyfødt datter til at sove på en helt særlig måde

LÆS OGSÅ: Reklame hitter vildt i hele verden: Bliver du også rørt til tårer?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx