Af - 14/01-15 22:46; Opdateret: 15/01-15 07:22

Lærere læser ikke studerendes opgaverLærere læser ikke studerendes opgaver

Pædagogstuderendes Landssammenslutning bekræfter at problemet er landsdækkende.

storybild

Da Anders Hermann Riget begyndte på pædagoguddannelsen i Odense, var han overbevist om, at lærerne ville læse hans skriftlige opgaver og løbende fortælle ham, om han var på rette spor.
Men han tog fejl. Her godt et år efter studiestart kan han konstatere, at blot 12 ud af i alt 28 afleverede opgaver er blevet læst af en underviser. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det gør ham desillusioneret.
- Når ens opgaver ikke bliver læst, og man ikke får tilbagemeldinger på det, man laver, mister man motivationen. Man bliver en slap studerende, siger han.
Anders’ oplevelse er ikke enestående. Avisen har talt med en række pædagogstuderende i Odense, som heller ikke kan forstå, at deres skriftlige opgaver ikke bliver læst.

I Pædagogstuderendes Landssammenslutning fortæller faglig sekretær Nina Vieland Petersen, at problemet rækker ud over Fyn.
- Jeg har endnu ikke oplevet at holde oplæg på seminarierne, hvor det her problem ikke er blevet nævnt, siger hun.

Det er langt fra et nyt fænomen, at undervisere ikke læser de studerendes opgaver. Nina Vieland Petersen fortæller, at hun som pædagogstuderende for to år siden oplevede, at en række studiekammerater afleverede nøjagtig samme opgavebesvarelse, uden det blev opdaget.

Stig Brostøm, professor i pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, kalder situationen for ”yderst kritisabel”.

- Uden feedback fra underviserne aner man jo ikke, hvor man er fagligt, siger Stig Brostrøm.

Flere uddannelsesordførere i Folketinget er enige.

Men Niels Grønbæk Nielsen, vicedirektør på University College Lillebælt, der driver de fynske pædagoguddannelser, mener ikke, at det nødvendigvis er problem, at under halvdelen af de skriftlige opgaver bliver læst af en lærer.
- Men det dur ikke, at der er studerende, som har forventninger, som vi ikke kan indfri, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx