01/09-13 16:30

LA: Tyvagtige asylansøgere er ikke velkomneLA: Tyvagtige asylansøgere er ikke velkomne

Asylbegreb skal indsnævres for at undgå kriminelle udlændinge, der søger asyl i Danmark, mener retsordfører.

storybild

Asylbegreb skal indsnævres for at undgå kriminelle udlændinge, der søger asyl i Danmark, mener retsordfører. (Billede: Polfoto)

Asylansøgere, der ikke overholder de danske love og regler, er utaknemmelige og dermed ikke velkomne i Danmark. Det siger Liberal Alliances retsordfører og politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

- Jeg er faktisk noget overrasket over, at folk, der kommer hertil og nyder godt af vores gæstfrihed, bare begår kriminalitet.

LÆS OGSÅ: LA-profil: Vi skal se ned på arbejdsløse nassere

- Det er Liberal Alliances holdning, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark, siger han.

Jyllands-Posten beretter fredag, at hver sjette asylansøger kom i politiets søgelys i 2012. Mere præcist 1767 af de i alt 10.500 ansøgere, der sad i asylcentrene sidste år.

Liberal Alliance efterlyser derfor nu en debat om at skærpe reglerne for at opnå asyl, så kriminelle udlændinge ikke finder det for nemt at få asyl i Danmark og dermed ansøger om det.

- Asylbegrebet bygger på nogle regler, der er lavet efter Anden Verdenskrig, hvor hele tanken var, at det var ment til de personligt forfulgte - for eksempel modstandsfolk og oppositionspolitikere.

LÆS OGSÅ: LA: Der skal betales penge tilbage til boligejerne

- Ikke en masse mennesker, som måske primært kommer op af økonomiske årsager og åbenbart også begår kriminalitet, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Hvad med helt almindelige civile personer, der flygter fra et land, der er i krig?

- Sandheden er bare, at det ikke er muligt at lave et asylbegreb, hvor folk bare kan komme til, fordi situationen i deres land generelt er dårlig.

- Det er sådan set ikke det, der giver ret til asyl. Sådan er det heller ikke i dag, siger retsordføreren.

Justitsminister Morten Bødskov (S) siger til Jyllands-Posten, at man regner med, at 2013 bliver året, hvor Danmark har sendt flest asylansøgere hjem. Derudover påpeger han, at regeringen har skærpet politiindsatsen mod asylcentrene og arbejdet for hurtigere hjemsendelse.

LÆS OGSÅ: Blå blok i bøn: Drop nu Enhedslisten

Det er Simon Emil Ammitzbøll godt tilfreds med, men mener, at der er tale om to forskellige diskussioner.

- Der er forholdene omkring centrene og hjemsendelse af dem, der ikke kan få asyl. Der har vi lavet aftaler med regeringen.

- Men så er der også spørgsmålet her, om hvem der skal have asyl. Og der er vi uenige med regeringen, siger Simon Emil Ammitzbøll.

LÆS OGSÅ: LA: Pengene skal følge patienten til udlandet

LÆS OGSÅ: Liberal Alliance raser over kommunes køb af horoskop

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx