Efter dødsulykke på vandet: Syv af otte sigtede er løsladtEfter dødsulykke på vandet: Syv af otte sigtede er løsladt

En 24-årig mand er blevet varetægtsfængslet, mens de syv andre sigtede i sagen er blevet løsladt.

Bildstrecke im Grossformat »

Syv af de i alt otte sigtede i sagen om den vandscooterulykke i Københavns Havn, der lørdag kostede to amerikanske kvinder livet, er søndag aften blevet løsladt.

Det skete under grundlovsforhøret i Københavns Byret, hvor anklageren besluttede at løslade de syv, mens den ottende sigtede, en 24-årig mand, dog begæres varetægtsfængslet.

Mads så den tragiske ulykke: - Fyrene skulle spille smarte på vandscootere
Mads så den tragiske ulykke: - Fyrene skulle spille smarte på vandscootere

Den 24-årige mand er sigtet for uagtsomt manddrab og for efterfølgende at stikke af fra ulykkesstedet, selv om han vidste, at personer var ramt.

Da de syv personer var blevet løsladt, krammede de alle den 24-årige mand, som i retten brød sammen i gråd og var tydeligt påvirket af situationen.

Der var flere tilhører i retten under grundlovsforhøret, som klokken 18.30 stadig er i gang.

- Så slap du ud alligevel, lød det blandt andet lettet fra af tilhørerne til en af sine kammerater, en af de syv løsladte.

Frygtelig dødsulykke har kostet sit andet offer: Otte er blevet anholdt
Frygtelig dødsulykke har kostet sit andet offer: Otte er blevet anholdt

Alle de otte er sigtet for at have forvoldt fare for andres liv ved i tidsrummet mellem ca. kl. 16.30 og ca. kl. 19.25 i kanalområdet ved Christians Brygge og Langebro i København i forening eller efter fælles forståelse ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed ved at sejle på vandscootere med høj hastighed tæt på andre bemandede både i vandet.

En af de otte, en 24-årig mand, er derudover også sigtet for uagtsomt manddrab under det, man kalder særligt skærpende omstændigheder. Han mistede ifølge sigtelsen kontrollen med sin vandscooter, som han førte med høj fart, hvorved scooteren fløj op af vandet og ramte de to amerikanske kvinder, der begge døde som følge af ulykken.

Voldsom bådulykke i Indre København: Ung kvinde død på tragisk vis
Voldsom bådulykke i Indre København: Ung kvinde død på tragisk vis

Den samme 24-årige sigtes også for bagefter at være flygtet fra ulykkesstedet, selv om han vidste, at en eller flere personer var ramt af hans vandscooter.

De sigtede er i alderen 22 til 31 år. De nægter sig alle skyldige.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx