11/09-13 12:32; Opdateret: 11/09-13 14:03

24-årig gennemtæskede gravid 19-årig på Amager24-årig gennemtæskede gravid 19-årig på Amager

En 24-årig mand er fængslet for at have overfaldet en 19-årig gravid kvinde på Amager.

storybild

Det var på Ørestads Boulevard på Amager at overfaldet skete. (Billede: Google Street View)

En 19-årig gravid kvinde blev en aften i september brutalt overfaldet af en mand ved Ørestads Boulevard på Amager.

Københavns Byret har tirsdag fængslet en 24-årig mand for forbrydelsen.

- Der er tale om en mand, der er sigtet for kvalificeret vold mod en kvinde ifølge straffelovens paragraf 245. Hvad sigtelsen ellers konkret lyder på, kan jeg ikke udtale mig om, siger politikommissær Hans Erik Raben til Ritzau.

Han skulle angiveligt have slået den gravide kvinde med både knyttet og flad hånd i ansigtet og slået hende adskillige steder på kroppen 9. september.

Derudover skulle han have stukket genstande op i underlivet på kvinden. Denne del nægter han dog. Den 24-årige erkender, at han har slået den gravide kvinde og at have sparket hende enkelte gange på benet.

Politiet kan ikke udtale sig mere om sagen, da retsmødet blev holdt for lukkede døre.

Der er flere folk, politiet skal snakke med, og ifølge Hans Erik Raben kan de blive påvirket af for mange oplysninger.

- Hvordan og hvorledes overfaldet er sket, kan jeg ikke oplyse af hensyn til efterforskningen, siger politikommissæren.

Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 24-årige mand indtil 23. september for at fjerne muligheden for, at han kan kontakte personer og fjerne eventuelle spor.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
Bokseverdenen i sorg: Manden bag...
bt.dk
88-årig kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx