Af - 22/12-16 04:00

Selvmord, tvangsægteskab og vold: 13 børn tvangsfjernet fra asylcentreSelvmord, tvangsægteskab og vold: 13 børn tvangsfjernet fra asylcentre

Selvmord, tvangsægteskab og vold. Det er nogle af årsagerne til, at kommuner siden 2014 har tvangsfjernet 13 børn fra asylcentre. Red Barnet ønsker samme tilsyn som af danske børn.

storybild

Der har været mange sager på asylcenter i Tullebølle på Langeland i 2016. (Billede: Asger Ladefoged)

Nogle asylfamilier er så traumatiserede, at danske kommuner siden 2014 har måttet tvangsfjerne 13 børn fra danske asylcentre. Det viser metroxpress’ aktindsigt i Udlændingestyrelsens rapporter om tvangsfjernelser.

Senest blev tre børn den 25. november i år tvangsfjernet, efter at det ene barn var ‘udsat for alvorlig snitskade angiveligt af faderen’.

I juli måtte en kommune tvangsfjerne tre børn. Det ældste af børnene var blevet tvangsgift, slået med kosteskaft og udsat for dødstrusler, fordi hun ville ud af ægteskabet. Pigen og hendes to mindre søskende blev tvangsfjernet til en hemmelig adresse.

I september sidste år blev et narkopåvirket barn, der havde forsøgt selvmord flere gange, anbragt i sommerhus.

Antallet af anmeldelser om overgreb på asylcentre vokser
Antallet af anmeldelser om overgreb på asylcentre vokser

Red Barnet gør opmærksom på, at de 6.278 børn, der søgte asyl i Danmark sidste år, ikke er underlagt samme tilsyn som danske børn. De kommunale asylcentre fører tilsyn med sig selv – det gik galt i Langelands mange asylcentre.

- Der har været flere alvorlige sager med børn i asylcentre, og vi kan ikke forsvare, at det er som i dag. Børn på asylcentre er under et voldsomt pres. De skal derfor under et tilsyn, der er mindst på samme niveau som anbragte danske børn,« siger Kirsten Lund Larsen, national chef, Red Barnet.

Asylansøger forulempede 12-årig dreng på asylcenter
Asylansøger forulempede 12-årig dreng på asylcenter

Integrationsminister Inger Støjberg (V) henviser til en samrådstale, hvor hun forleden skrev:

- Det er selvfølgelig klart, at den seneste tids debat vedrørende tilsynet på asylcentrene og de sager, som vi har set på blandt andet Center Tullebølle, har givet Udlændingestyrelsen anledning til at overveje, om det er muligt at optimere styrelsens måde at føre tilsyn på.

Børn misbrugt på hemmeligt loftsrum på asylcenter
Børn misbrugt på hemmeligt loftsrum på asylcenter

De Radikale har netop fremsat et lovforslag, om at tilsynet på de mange asylcentre skal føres ind under Det Sociale Tilsyn, der i forvejen står for alle tilsyn med danske børn. Hidtil har kun kommunerne ført tilsyn med, hvad der foregik på asylcentre.

Det var blandt andet det, som gik galt på Langeland. Man er jo ikke uvildig, når man fører tilsyn med sig selv. I dag bliver der gjort alt for lidt for at sætte ind over for asylbørn, der får bank af forældre, er misrøgtede, rædselsslagne eller de forfærdelige sager, I nævner. De bør mindst have samme tilsyn som danske børn.
Det siger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen.

Flygtninge undervises i ikke at tage på kvinder på gaden
Flygtninge undervises i ikke at tage på kvinder på gaden

Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener, at vi skal tage det med ro.

- Jeg ved ikke, om endnu et tilsyn vil hjælpe. Kommunerne fører allerede tilsyn. Det er nogle meget tragiske sager, I nævner. Måske skulle man tilbyde børnene asyl, så de kunne få en god opvækst, mens man bør nægte de her forældre, siger han.

Det er ikke lykkedes at få Inger Støjbergs (V) kommentar til det radikale forslag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx