13/05-14 23:37

Dansk tegnsprog er nu et selvstændigt sprogDansk tegnsprog er nu et selvstændigt sprog

Det danske tegnsprog, der er godt 200 år gammelt, består af flere tusinde tegn og har sin helt egen grammatik, blev i går anerkendt som selvstændigt sprog af et enigt folketing.

storybild

Det danske tegnsprog, der er godt 200 år gammelt, består af flere tusinde tegn og har sin helt egen grammatik, blev i går anerkendt som selvstændigt sprog af et enigt folketing. (Billede: Polfoto)

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed får det sprog, der tales af godt 4000 døve samt deres familier, tolke og mange andre ikke bare sit eget råd i Dansk Sprognævn og en ny dansk tegnsprogsordbog, men også den blåstempling, som det danske døvesamfund længe har efterlyst.

Det er sgu pissehamrende sundt at bande
Det er sgu pissehamrende sundt at bande

- Det er et stort og vigtigt skridt, at tegnsproget nu anerkendes af den store talende majoritet. Det betyder meget for døves selvfølelse og oplevelse af ligeværd og er med til at sikre ikke bare sproget, men også den historie og kultur, der har været med til at forme det danske tegnsprog og fortsat udvikler det i dag, siger formand for Danske Døves Landsforbund, Janne Boye Niemelä.

Formanden håber samtidig, at anerkendelsen vil medføre et større kendskab til tegnsprog i den brede befolkning.

Reklame for hårfjerning til kvinder bliver haglet ned: Sexistisk og nedladende
Reklame for hårfjerning til kvinder bliver haglet ned: Sexistisk og nedladende

- I Sverige, hvor det svenske tegnsprog har været anerkendt i mere end 20 år, oplever man ofte hørende, der kan enkelte tegn eller kan bruge tegnsprogsalfabetet. Det ville være fantastisk, hvis man med anerkendelsen og det øgede fokus kommer til at se samme udvikling i Danmark, siger Janne Boye Niemelä.

Gustav udfordret i stor sprogquiz: 'Betyder hoven ikke liderlig'?
Gustav udfordret i stor sprogquiz: 'Betyder hoven ikke liderlig'?

Dansk Tegnsprogsråd får til opgave at dokumentere og samle viden om det danske tegnsprog, men skal også rådgive og informere om sproget, lyder det fra direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen, der bestemt ikke finder det usandsynligt, at tegnsproget dermed vil blive mere synligt - også blandt de hørende.

25 ord i fare for at uddø: Er det i orden?
25 ord i fare for at uddø: Er det i orden?

- Det ny råd får en stor og spændende opgave, for tegnsproget er et komplet sprog med flere tusinde tegn og sin helt egen syntaks. Det er ikke - som mange ellers tror - en form for dansk på tegn, og kan ligesom et fremmedsprog ikke oversættes én til én.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx