Af Lars Dinesen - 06/01-15 07:39

Mange indvandrere i samme område kan styrke integrationMange indvandrere i samme område kan styrke integration

Indvandrere med samme baggrund er gode til at hjælpe hinanden med for eksempel at komme i beskæftigelse.

storybild

arkivfoto Jakob Sheikh besøger NV kvarteret til sommer serie om kvarteret. (Billede: Polfoto/Frandsen Finn)

Det kan være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen, viser dansk forskning, skriver Ugebrevet A4.

- I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde, siger Anna Piil Damm, lektor i økonomi på Aarhus Universitet, til Ugebrevet A4.

- Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde, tilføjer hun.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der flere steder i landet er klynger af personer med samme nationale baggrund.

Etniske danskere er snart en minoritet i disse postnumre
Etniske danskere er snart en minoritet i disse postnumre

I Ishøj bor 3512 tyrkere, i Brønshøj 1563 pakistanere, og i postnummer 6000 Kolding har 1022 bosniere slået sig ned.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange af de flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, der har fundet et arbejde.

Hendes konklusion er, at det ikke er ligegyldigt, hvem man bor sammen med. Hvis mange indvandrere og flygtninge i området er i beskæftigelse, smitter det af, så ledige også har bedre muligheder for at komme i arbejde.

Forklaringen er, at en del job findes gennem etniske netværk. De beskæftigede indvandrere hjælper ledige indvandrere i job.

- Vi stirrer os blinde på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen.

- Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde - og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave, siger hun til Ugebrevet A4.

Ensretning: Kun hvide modeller kan komme på forsiden
Ensretning: Kun hvide modeller kan komme på forsiden

På Christiansborg er flere partier bekymret for, at der bliver skabt ghettoer, når for mange indvandrere bor samlet. Balancen mellem danskere og indvandrere må ikke blive for skæv, lyder det fra regeringen og oppositionen.

- Der skal være en blandet beboersammensætning, ellers risikerer vi parallelsamfund - og så følger der ballade med. Det kan godt være, at der er få unge bøller, men de kan lave ravage, siger Karina Adsbøl, boligordfører for Dansk Folkeparti.

LÆS OGSÅ: Færre indvandrere får førtidspension efter reform

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx