Af - 13/03-14 21:59; Opdateret: 17/03-14 11:14

HA-rockere opsøger gymnasieelever i skoletidenHA-rockere opsøger gymnasieelever i skoletiden

Flere ungdomsuddannelser i Esbjerg oplever, at bandemedlemmer kommer på uanmeldt besøg i skoletiden.

storybild

Flere ungdomsuddannelser i Esbjerg oplever, at bandemedlemmer kommer på uanmeldt besøg i skoletiden. (Billede: Polfoto)

Ved du noget om sagen? Så kontakt os på mail eller SMS 1204(koster alm. sms-takst) skriv mx efterfulgt af besked

Flere ungdomsuddannelser i Esbjerg har i den seneste tid haft besøg af bandemedlemmer, der enten har cirkuleret i området tæt på skolerne eller gået direkte ind på skolens område.

Ekspert: Derfor slutter HA og Satudarah fred
Ekspert: Derfor slutter HA og Satudarah fred

Torsdag middag var det Rybners Gymnasium, der i sidste ende måtte tilkalde politiet:

- Det har jeg det selvfølgelig ikke særlig godt med. Med bandernes ankomst til byen, så er det et problem, som alle ungdomsuddannelserne i Esbjerg oplever, siger rektor for Rybners Gymnasium, Karsten Rieder, til mx.dk og fortsætter:

- Tit kører de i arealerne omkring skolerne og ungdomsuddannelserne, og det er folk, der nødvendigvis ikke går på skolen.

Her er rocker-konfliktens blodspor
Her er rocker-konfliktens blodspor

Karsten Rieder var ikke selv til stede, da episoden fandt sted, men ifølge kilder, som mx.dk har talt med, var det to HA-rockere med tydelige rygmærker, der troppede op på skolen.

Rektoreren fortæller, at skolens ansatte konfronterede de uvelkomne gæster og spurgte, hvad deres ærinde var, hvorefter politiet blev tilkaldt, da de ikke fik et ordentligt svar.

- De forlod skolen med det samme. Det var udramatisk, og politiet var der inden for ét minut, siger han.

Hells Angels kender intet til det
Talsmand for HA Jørn Jønke Nielsen afviser fuldstændigt, at medlemmer af HA har besøgt ungdomsuddannelser i Esbjerg:

- Jeg aner ikke, hvad banderne laver derude, men det er ikke os, siger han.

- Vi kender intet til det. Vi har absolut intet med det at gøre, og vi stiller os uforstående over for det, siger talsmanden for Hells Angels MC Esbjerg til mx.dk.

11 rockere er sendt bag tremmer
11 rockere er sendt bag tremmer

Mange unge = handel med stoffer
På Esbjerg Gymnasium har man ifølge rektor Erling Petersson endnu ikke fået besøg af ubudne kriminelle.

Men man er opmærksom på situationen og holder øje med, om der er folk i nærheden af skolen, som ikke bør være der:

- Når vi er så mange unge mennesker samlet på et sted, vil vi altid være en del af en verden, hvor bander færdes og handler med stoffer, understreger Erling Petersson over for mx.dk.

- Men indtil har vi ikke oplevet noget hos os. Heldigvis, slutter han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx