Af Mads Brandsen - 28/04-18 09:44

Her er Peter Madsens kommende liv i fængslet Her er Peter Madsens kommende liv i fængslet

Den nu drabsdømte ubådskaptajn Peter Madsen havner efter alt at dømme i Anstalten ved Herstedvester, hvis landsretten stadfæster hans livstidsdom.

Forsvarer Betina Hald Engmark kommenterer på Peter Madsens dom

Øverst ses  Peter Madsens forsvarers reaktion på dommen

Fænglset, der ligger 15 km vest for København, huser nogle af de farligste mordere og sexforbrydere i Danmark. Her er er alle 150 indsatte idømt lange fængselsstraffe eller tidsubestemte forvaringsdomme, og de modtager næsten alle psykiatrisk, pyskologisk eller sexologisk behandling under afsoningen.

Ifølge de seneste tal, der stammer fra april sidste år, er 49 døbt for drab, herunder seksualdrab på børn og drab på egne børn, 53 sidder inde for voldtægt eller voldtægtsforsøg, mens 21 er dømt for vold og vold med døden til følge. 26 afsoner en dom for anden sædelighedskrimianlitet. Fem indsatte har en dom for anden personfarlig kriminalitet, mens tre er dømt for at have overtrådt nogle vilkår. To er dømt for ildspåsættelse, to for røveri og en enkelt for grov narkokriminalitet.

Bag fængslets tykke mure har forbrydere som Peter Lundin og Marcel Lychau Hansen, bedre kendt som Amagermanden, afsonet deres livstidsdomme. 95 procent af de indsatte er mænd. En af de få kvinder, der har afsonet i Herstedvester er lægen Elisabeth Wæver, der i 1996 blev idømt fængsel på livstid for drabet på sin elskers kone og børn.

Hverdagen i Herstedvester er ganske skemalagt, og fra klokken 21.15 til klokken 7 næste morgen er døren til få kvadratmeter store celle aflåst. 7.30 skal de indsatte være mødt på arbejde i et af fængslets mange værksteder. Gør de ikke det, får de en bøde. Dagen kan også bruges på uddannelse.

Peter Madsen vil også have mulighed for at fortsætte med at skrive på den bog, som han ifølge en mentalerklæring er i gang med. Det er også muligt for ham at tage et kursus i eksempelvis vredeshåndtering, hvis det skulle være relevant.

Til frokost laver de indsatte mad sammen i fælleskøkkenet. Arbejdsdagen slutter klokken 15, hvorefter der er forskellige aktiviteter som fodbold, badminton og styrketræning. De kan også besøge andre på den afdeling, de sidder på, men ikke på andre afdelinger.

I cellen har de indsatte en seng, et skrivebord, et skab og et tv med mulighed for kabel-tv på egen regning. Der er begrænset adgang til internet - og slet ingen adgang til sociale medier. Telefoni er der også sat stramme rammer op for. Hver indsat må ringe til 10 personer, men må til gengæld sende lige så mange breve, som de vil. De bliver sjældent læst af personalet, men skal åbnes, mens personalet ser det. De indsatte har mulighed for at leje en PlayStation 2 og en cd-afspiller.

En gang om ugen har indsatte ret til at få besøg i mindst en time. Det foregår enten i fængslets besøgsrum eller i særlige besøgslejligheder, der ligger på fængslets område. Og i mindst en time om dagen har de indsatte mulighed for at komme ud på en gårdtur og få noget frisk luft.

Allerførst skal Østre Landsret dog behandle sagen på ny. Kort efter dommen faldt onsdag, meddelte Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark nemlig, at sagen ankes med henblik på at få en mildere dom. Forsvareren mente højest, at Peter Madsen skulle seks måneder i fængsel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx