Af - 14/05-14 12:59

Mere end hundrede taget med stjålne svenske pasMere end hundrede taget med stjålne svenske pas

Syrere, somaliere og irakkere forsøgte 106 gange sidste år at komme ind i Danmark med stjålne svenske pas, hvor de bare ligner personen på billedet, viser ny politirapport

storybild

Paskontrollen i Kastrup fandt 106 stjålne pas sidste år (Billede: Rasmus Baaner, Polfoto)

Stjålne svenske pas er i høj kurs blandt udlændinge, der forsøger at komme ind i Danmark.

Pas på! Kriminelle forsøger at ribbe dig med falske NemID-mails
Pas på! Kriminelle forsøger at ribbe dig med falske NemID-mails

106 gange måtte politiet i København Lufthavn tage en person ud af køen, der brugte et svensk pas, der var meldt stjålet og hvor personen kun lignede vedkommende på fotoet, viser rapport fra dokumentafsnittet hos Københavns Politi.

Især er det syrere, somaliere og iraker, der bruger de svenske pas, forklarer Rene Therming, leder af dokumentafsnittet, politiet i Københavns Lufthavn.

Politiker vil afsætte millionbeløb til passcannere
Politiker vil afsætte millionbeløb til passcannere

- Syrerne er ofte flygtninge, som kommer hertil for at søge asyl, og de prøver så at komme ind i Danmark med et ægte svensk pas, som tilhører en anden. Men hvordan de får anskaffet sig et ægte svensk pas, kan vi kun gisne om, siger han.

Mange af dem med stjålne pas kommer flyvende hertil fra Sydeuropa. Især er strækningen Milano-København populær - på den flyrute fandt man 228 ud af de 873 personer, der sidste år forsøgte at komme til Danmark med falske og ugyldige dokumenter.

Metroxpress kunne i marts fortælle at 34.949 danskere mistede pas i 2013. I Sverige har de mistet hele 60.000 pas.

Passene kan nemt ende på det sorte marked og bruges af menneskesmuglere, fortalte retsordførere dengang.

- Stjålne nordiske pas har en høj værdi og sælges typisk for 20-50.000 kroner stykket, fortæller efterforskningsleder Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi.

Svensk politi erkender, at de har et problem med mistede svensk pas, siger Kristina Hallander Spongenberg, chef for grænsepolitiet i Skåne

- Det er et stort problem med, at man bruger svenske pas, hvor man ligner ham på billedet. Man er af samme grund ved at ændre pasloven, så folk der mister mange pas - skal betale mere for det andet og tredje pas, siger hun.

Da metroxpress i marts skrev om, at også 35.000 danske pas var forsvundet i 2013 nævnte flere retsordførere, at man skulle se på om det var de samme, der konstant mistede pas - og siden solgte dem til smuglere.

- Derfor vil jeg nu spørge ministeren om at se på de svenske erfaringer for at se om det er noget, som vi skal lære af i Danmark, siger SFs formand for FOlketingets retsudvalg, Karina Lorentzen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx