27/03-14 23:35

Vilhelmsen havde hemmelig exitplanVilhelmsen havde hemmelig exitplan

Da Annette Vilhelmsen blev formand for SF, lagde hun med sine rådgivere en strategi for en regeringsexit.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/FLINDT PEDERSEN RASMUS)

Allerede få uger efter, at Annette Vilhelmsen blev formand for SF, lagde hun sammen med sine rådgivere strategi for, hvordan SF kunne træde ud af regeringen.

Det fremgår af en ny e-bog udgivet af Zetland, en såkaldt single, med titlen "I det røde felt", skrevet af Ritzau-journalisten Kristian Brårud Larsen.

Ifølge e-bogen udarbejdede Vilhelmsens rådgivere i ugerne efter hendes magtovertagelse otte dokumenter til en strategi for at gøre SF mere troværdig i vælgernes øjne.

Dyhr sikrer fremtiden for spærregrænse-truet SF
Dyhr sikrer fremtiden for spærregrænse-truet SF

Et af dokumenterne indeholdt en hemmelig exitplan, som kunne aktiveres, hvis den rette sag opstod.

På et møde i Erhvervs- og Vækstministeriet i begyndelsen af december 2012 fik dokumenterne ifølge e-bogen støtte fra både Annette Vilhelmsen og daværende skatteminister Holger K. Nielsen.

Da det i begyndelsen af februar 2013 blev tid til at indvie SF-ministrene og partiets daglige ledelse i tankerne, støttede Vilhelmsen også op om exitstrategien:

- Vi må også stille os selv spørgsmålet, hvad vores grænse er, skulle Annette Vilhelmsen ifølge bogens anonyme kilder have sagt på mødet.

Efter knap tre måneder som skatteminister havde Holger K. Nielsens syn på regeringen til gengæld ændret sig:

- Det giver ikke nogen mening, at vi skal ud af regeringen, skulle Holger K. Nielsen have sagt, og han fik kontant opbakning fra resten af SF's ministerhold.

Ifølge e-bogen skulle temperamentet have kogt over hos daværende miljøminister Ida Auken, der lige som Pia Olsen Dyhr og Astrid Krag opponerede imod troen på, at SF kunne forlade regeringen med værdighed.

Det er ikke lykkedes Ritzau at få en kommentar fra Annette Vilhelmsen. Men i e-bogen fortæller hun, at det aldrig har været aktuelt at sætte planen i værk - heller ikke ved det delvise salg af Dong Energy.

SF's regeringsexit: Landsledelsen står bag Vilhelmsen
SF's regeringsexit: Landsledelsen står bag Vilhelmsen

Politisk redaktør på Fyens Stiftstidende Elisabet Svane mener, at det var rettidig omhu at tænke et eventuelt farvel til regeringen igennem:

- Når man ser på den klumpede måde, partiet kom ud af regeringen på, kunne det se ud som om, at det kom fuldstændig bag på dem. Men de var mere forudseende, end man skulle tro, siger Elisabet Svane.

Hun peger på, at allerede da Annette Vilhelmsen blev formand, havde partiet bevæget sig langt bort fra sit udgangspunkt.

Siden måtte SF opgive mærkesager som øremærket barsel til mænd og bakke op om tiltag som lettelser af selskabsskatten, der lå langt fra traditionel SF-politik.

Olsen Dyhr giver Dong-oprørere med grovfilen
Olsen Dyhr giver Dong-oprørere med grovfilen

- De gav sig først til Socialdemokraterne, så gav de sig til regeringsgrundlaget, og så gav de sig til den første politik. Det er da klart, at man må tænke på, hvor langt man vil strække sig, siger Elisabet Svane.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx