Af Ritzau - 10/05-17 09:03; Opdateret: 10/05-17 09:28

Gymnasieelever om salg af opgaver: Gør firmaerne ulovligeGymnasieelever om salg af opgaver: Gør firmaerne ulovlige

Det handler om at fjerne fristelsen, hvis man skal undgå, at gymnasieelever køber opgaver, lyder det.

storybild

Det siger Formanden for Danske Gymnasieelever, Martin Thing, som mener, at man skal lukke firmaer som det nystartede FixMinOpgave, og dermed undgå at elever bliver fristede til at snyde med opgaver. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Det skal være ulovligt, at firmaer tjener penge på at sælge færdige opgaver til gymnasieelever.

Det siger Formanden for Danske Gymnasieelever, Martin Thing, som mener, at man skal lukke firmaer som det nystartede FixMinOpgave, og dermed undgå at elever bliver fristede til at snyde.

- Det er helt grotesk, at man godt må tjene penge på at sælge opgaver til folk, som bruger dem ulovligt, siger han.

- Det er langt ude, at man ikke kan gøre noget ved det. Der må være grænser for, hvad man kan drive forretning på i et land som Danmark.

Ved FixMinOpgave kan et 02 kan købes for 150 kroner per arbejdstime, og herfra stiger priserne til 350 kroner i timen for et 12-tal.

Martin Thing medgiver, at nogle elever køber sig til opgaver, fordi de er dovne.

Men det store billede, der tegner sig, er, at eleverne føler sig nødsaget til at gribe til købte opgaver, fordi de er for pressede, siger han.

- Ens karakterer er alt for vigtige. Firmaet takserer efter, hvilken karakter man gerne vil have, hvilket gør det tydeligt, at folk spekulerer i deres karakterer, siger han.

- Man gør det for at leve op til et bestemt gennemsnit, som tager fokus fra indlæring. Og det er et generelt problem, at vi har mere fokus på det tal, man får som gennemsnit, end hvad man lærer.

Rektorerne efterlyser mulighed for at slå hårdere ned, når elever snyder.

En mulig straf kan ifølge formanden i foreningen for rektorer, Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, være, at eleverne skal gå et helt år om, hvis det bliver opdaget, at de ikke selv har lavet deres opgave.

Det vil formentligt hjælpe nogle, vurderer Martin Thing.

- Men ligesom andre steder i straffesystemet, så hjælper det ikke altid kun med længere straffe. I stedet skal vi snakke om, hvad der får folk til at snyde, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx