07/03-14 12:47

Kvælerslange er stadig løs i landsbyKvælerslange er stadig løs i landsby

En mand har sat fem kvælerslanger ud forskellige steder i landsbyen Sandved. Fire er fundet. En mangler stadig

storybild

(Billede: Sydsjællands Politi)

Fire af de fem kvælerslanger, som en mand har skilt sig af med forskellige steder i landsbyen Sandved mellem Skælskør og Næstved, er nu fundet.

Men der mangler fortsat en lille rød panamaboa, der er på størrelse med en hugorm eller snog, oplyser leder af lokalpolitiet i Næstved Niels Sørensen.

Denne slange fandt mærkeligt gemmested i svensk lejlighed
Denne slange fandt mærkeligt gemmested i svensk lejlighed

Slangerne har været holdt som kæledyr af en 40-årig mand i landsbyen, der har overladt pasningen til en ven, da han fik besked om, at han ikke måtte have dem i sin lejlighed.

Imidlertid magtede vennen - en 57-årig mand - ikke at tage sig af krybdyrene, og han har efterladt dem i plastkasser forskellige steder i byen.

Efterlysning: Er det her din 2 meter lange slange?
Efterlysning: Er det her din 2 meter lange slange?

Tre kvælerslanger, hvoraf en er 132 centimeter lang, dukkede op torsdag, og den fjerde blev fundet fredag morgen foran en dagligvarebutik i landsbyen. Den femte slange er imidlertid ikke dukket op, og den 57-årige har svært ved at huske, hvor han eventuelt har gjort af den.

Denne  slange får alle til at løbe skrigende bort
Denne slange får alle til at løbe skrigende bort

- Der mangler stadig en lille rød panamaboa på størrelse med en hugorm eller en snog, som han ikke husker, hvor han har sat, og måske er den stukket af på egen hånd, siger Niels Sørensen.

To af kvælerslangerne er nu kommet i pleje i Krokodille Zoo på Falster, mens to andre er i pleje hos en familie i landsbyen, indtil ejeren igen kan tage sig af dem.

Stærke billeder: Hund skæres ud af kæmpe pyton
Stærke billeder: Hund skæres ud af kæmpe pyton

Den 57-årige kan imødese en sigtelse for overtrædelse af dyreværnsloven for at have vanrøgtet slangerne ved at sætte dem ud i det kolde vejr.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx