04/08-17 13:19; Opdateret: 04/08-17 14:02

Københavns Politi undersøger skyderi mellem to bilerKøbenhavns Politi undersøger skyderi mellem to biler

Politiet har lige over middag fredag fået en anmeldelse om et nyt skyderi på Rovsingsgade i København.

storybild

København. For anden gang i denne uge er politiet blevet kaldt ud til et skyderi i København.

Klokken 12.43 fredag har politiet fået en anmeldelse om et skyderi på Rovsingsgade på Østerbro tæt på Ryparken Station.

En person er såret og har bragt sig selv til Rigshospitalet. Hans tilstand er ukendt.

Ifølge politiet blev der affyret skud mellem to biler.

Det er endnu uvist, om der blev skudt fra begge biler, og hvor mange skud der blev affyret.

Torsdag forlængede og udvidede Københavns Politi en visitationszone, som har været gældende siden 20. juli.

Den har omfattet et større område omkring Nørrebro og Husum, og torsdag blev zonen udvidet til også at gælde netop området omkring Ryparken Station, hvor der fredag er meldinger om skyderi.

Visitationszonen blev oprettet som reaktion på, at en bandekonflikt med skyderier og knivstikkerier er blusset op over sommeren.

Også onsdag blev der skudt i København.

Her var det i krydset mellem Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter, at to mænd på en knallert skød mod en 24-årig mand, som blev ramt i ballen.

Siden 12. juni har der med den seneste episode været 16 skudepisoder i København. Det viser en optælling foretaget af Københavns Politi.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx