Af - 13/01-15 15:33

Danske unge er politiske analfabeterDanske unge er politiske analfabeter

Folkeskolen har ikke nok fokus på politik, og det betyder, at unge forlader skolen uden den rette ballast til at deltage aktivt i den politiske samfundsdebat.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den danske folkeskole har ikke nok fokus på politik og samfundsforhold i undervisningen, og det betyder, at mange unge forlader skolen uden at have den rette ballast til at deltage aktivt i den politiske samfundsdebat.

Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd i anledning af det Skolevalg, som kører på 800 skoler over hele landet i de næste tre uger.

Quiz: Er du klog nok til at sætte dit kryds?
Quiz: Er du klog nok til at sætte dit kryds?

I Gallups repræsentative undersøgelse svarer hver tredje 16-17-årig, at de ikke føler, at undervisningen i samfundsforhold og politik i folkeskolen/ungdomsuddannelsen sætter dem i stand til at engagere sig i politik, og det er en alvorlig udfordring, lyder det.

- Uanset om det skyldes holdningsforskrækkelse på skolerne eller manglende muligheder for at inddrage politik i undervisningen, må vi tage udfordringen meget alvorligt. De unge skal mødes med debat og politiske holdninger, så de næste tre ugers Skolevalg er en unik mulighed for de unge til at opleve demokratiet på nærmeste hold, siger Signe Bo, der er formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

QUIZ:Har du styr på dansk politik?

Også Christopher Røhl, der er landsformand for Radikal Ungdom og som stiller op til Skolevalg, mener at folkeskolen står med et undervisningsproblem.

- Det er skræmmende høje tal, fordi der i folkeskoleloven står, at man skal kunne deltage aktiv i demokratiet efter folkeskolen. Det viser en fejl i systemet, siger han og påpeger samtidig, at det manglede fokus på politik i skolen også rammer ungdomspartierne.

TV: Thorning udskriver valg for teenagere mandag
TV: Thorning udskriver valg for teenagere mandag

- Men det er et problem, vi også genkender i ungdomspartierne, hvor vi har en udfordring i forhold til medlemmer. Det virker for mange som om, at det er farligt at deltage i ungdomspolitik. Det er som om, at man brænder hånden, når man snakker politik eller anerkender, at man er medlem af et ungdomsparti. Man kunne ligeså godt sige, at man er medlem af en rockerklub. Det er en uhyggeligt tendens i vores demokrati, og det skulle hellere være reglen frem for undtagelsen, at man var medlem af et ungdomsparti, siger Christopher Røhl og foreslår som løsning, at man i skolerne ser flere nyhedsudsendelser på tv.

- Demokrati og politik handler om mere end at sætte kryds hver 4. år. Det handler også om at deltage aktivt og forholde sig til omverden, og jeg tror, at man kunne rette op problemet ved at se nyhedsindslag i klassen. Jeg ved, at man på mange efterskoler ser nyhederne om morgen, og det kunne være noget. Generelt kunne man godt være mere opmærksom på nyhedsstrømmen, siger Christopher Røhl.


I hvilken grad satte undervisning i samfundsforhold og politik i folkeskolen og/eller på ungdomsuddannelsen dig i stand til at engagere dig i samfundet og politik?

I høj/meget høj grad: 22 procent

I nogen grad: 41 procent

Slet ikke/mindre grad: 33 procent

Ved ikke: 4 procent

TNS Gallups for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Undersøgelsen er foretaget i nov-dec. 2014, og resultatet er for gruppen af 16-17 årige i en repræsentativ undersøgelse foretaget blandt 545 unge i aldersgruppen 16-25 år.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Skolevalg gør intet for Helle Thorning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx