Af - 03/09-14 19:25

Upopulært rejsekort: Halvdelen af danskerne foretrækker klippekortetUpopulært rejsekort: Halvdelen af danskerne foretrækker klippekortet

Næsten 50 procent af danskerne ville bruge klippekortet frem for rejsekortet, hvis de fik valget mellem de to. Det bekymrer ikke umiddelbart Movia og DSB.

storybild

Hvad foretrækker du? (Billede: Polfoto/arkivfoto)

Klippekortet har haft 'pistolen' for panden to gange og overlevet ved at blive forlænget. Men alt peger på, at det gammeldags papkort nu bliver udfaset 12. oktober i hovedstadsområde som planlagt. Det ser dog ikke umiddelbart ud til at være en populær beslutning.

En undersøgelse, som Yougov har foretaget for metroxpress, viser nemlig, at hele 48 procent af danskerne ville foretrække at bruge klippekortet frem for rejsekortet, hvis de stod med valget mellem de to.

Det vækker dog ikke bekymring hos trafikselskaberne:

- Klippekortet har haft rigtig mange år på bagen, og folk har kendt det i 35 år. Det er en vane for rigtig mange mennesker at bruge. Det forstår vi, siger markedscenterchef Søren Englund fra Movia til metroxpress, men lægger vægt på:

Pendlere får tidligst månedskort på Rejsekortet i 2015
Pendlere får tidligst månedskort på Rejsekortet i 2015

Forsinkelser koster ekstra for rejsekort-brugere
Forsinkelser koster ekstra for rejsekort-brugere

- At vi på nuværende tidspunkt har over 900.000 rejsekort i cirkulation. Derudover siger 2/3 af brugerne, at de har fået en nemmere rejse med rejsekortet. Det er to gode resultater.

Derudover fremhæver han også, at der har været et fald på 30 procent i salget af klippekort fra halvåret 2013 til halvåret 2014.

Resultatet overasker heller ikke DSBs produkt- og marketingchef Christian Linnelyst.

- Klippekortet har været en institution i den kollektive trafik i en menneskealder, og når man introducerer noget nyt, der er rimelig anderledes, så vil der være en tilvænningsperiode, siger han.

Christian Linnelyst fortæller, at de kunder, der bruger rejsekortet i hverdagen hovedsagligt er tilfredse med tjenesten. Derudover arbejder DSB løbende med kampagner på at oplyse danskerne om rejsekortet og dets funktioner.

DSB straffer unge som ikke har snydt
DSB straffer unge som ikke har snydt

Rejsekort: Alle med manglende check-ud får gebyr retur
Rejsekort: Alle med manglende check-ud får gebyr retur

Han fremhæver også, at DSB fortsat vil arbejde på at udvikle nye produkter, da det ville være urealistisk med kun et enkelt produkt.

- Nogen foretrækker app-produkter, andre periodekort eller rejsekort. Der er jo også folk, der kun køber en standardbillet til den årlige juletur. Vi skal sikre et bredt udvalg til kunderne. Det er målet, siger produkt- og marketingschefen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx